Skabertrang Aarhus: Hjemmestudiet

Det nye netværk Skabertrang Aarhus holder sin anden workshop tirsdag den 13. juli kl. 19-22.

Denne workshop er 2. del af “hjemmestudiet ved Flemming Bloch”.

I denne workshop vil Flemming Bloch gennemgå en række forskellige praksisser i forhold til at optage og producere musik derhjemme, samt til at gøre egne produktioner klar til videre brug i andre studier og til mix og mastering.  Der vil være særligt vægt på de faldgruber og problemer, man kan støde ind i, både af teknisk og mere kreativ, arrangementsmæssig karakter, og Flemming vil forsøge at præsentere løsninger til, hvordan man undgår de værste fejl.

Denne workshop tager udgangspunkt i den første hjemmestudiegennemgang (første netværksarrangement den 1. juli), men mere øvede hjemmestudiebrugere kan sagtens hægte sig på. Det vil alt sammen foregå med udgangspunkt i helt konkrete, praktiske demonstrationer og der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Gennemgangen vil henvende sig både til ikke-øvede som mere øvede brugere.

Workshoppen foregår i Mindless Studio, Knudrisgade 27, 8000 Aarhus. Der er kun plads til 12 i studiet, og der er tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Det er gratis at deltage. Alle interesserede Koda-medlemmer kan tilmelde sig.

Tovholder for netværket er Jakob Alsbjerg, der gennem en årrække har været en del af det aarhusianske sangskrivermijø. Dels som arrangører og dels som udøvende sangskriver i bl.a. Jakob A og De sidste.

Læs mere om netværket Skabertrang Aarhus.

Se også begivenheden på Facebook.

TILMELD DIG HER