Kunstnerophold i 2024? Søg nu!

Hvis du kan bruge en uges fordybelse i en af Autors refugieboliger på Samsø, i New York, Lofoten, Langeland eller Nordjylland, så søg senest 1. oktober.

Vil du have en uge til at samle ny musikalsk inspiration eller arbejde uforstyrret på din musik i perioden januar-juni (1. halvår) 2024? Så er det nu, du skal sende din(e) ansøgning(er) afsted. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023 kl. 13.00.

Kun for Autors medlemmer

Refugiet på Samsø – Havnefogedgården i Mårup Havn – er udelukkende for Autors medlemmer. Det samme gælder Autors lejlighed i Berlin, der indeholder mini hjemmestudie og altan. Vi tilbyder også Autors medlemmer uger i Musikanterhuset på Langeland. Alle tre refugier koster 500 kr. i egenbetaling.

Ugerne fordeles ud fra, hvornår du har været af sted sidst (har du aldrig været af sted før, har du derfor gode chancer), dine ugeønsker og din anciennitet i foreningen.

For alle Kodas medlemmer

Via Koda Kultur tilbydes arbejdsophold i refugielejlighed i pulserende New York, i smuk natur i fyrtårnet i Skrova på Lofoten i Nordnorge, samt i Lille Skiveren i Nordjylland med god plads til bands.

Disse refugieophold koster 1.000 kr. i egenbetaling. Ugerne fordeles ud fra dine ugeønsker og din ansøgning, som et udvalg nedsat af Autors bestyrelse kigger på.

Du skal ønske tre foretrukne uger, men kan du bruge flere perioder, er du velkommen til at skrive det i din ansøgning og dermed øge dine chancer for at få en uge.

LÆS MERE OM REFUGIER OG ANSØG