Månedens tip med Rasmus Oppenhagen Krogh

Hvad lytter musikskaberne i Autor til? Hvad læser, hører og streamer de? Hver måned spørger vi et medlem om kulturanbefalinger.

Når Copenhagen Jazz Festival løber af stablen fra 24. juni til 10. juli 2022, er Rasmus Oppenhagen Krogh at finde på scenen flere gange. Den unge guitarist og komponist gæster festivalen med sit nyeste projekt, Whereabouts, på Krudttønden den 1. juli samt i Rasmus Oppenhagen Krogh Trio plus Anna Roemer den 7. juli på H15. Han har også netop stået på scenen på bl.a. Heartland Festival som en del af Guldimunds band.

Derudover påbegynder Rasmus snart indspilningerne til sit tredje soloalbum. Når han ikke har travlt med hverken album eller jazzfestival, har han gang i bøger, film og kunstudstillinger, som han har anbefalet os en håndfuld af her.

Rasmus anbefaler:

Tarjei Vesaas

Jeg har netop læst den norske forfatter Tarjei Vesaas’ (1897-1970) roman Is-slottet. En virkelig forunderlig roman, der åbner sin helt egen verden for læseren. Sidste år læste jeg en anden roman af Vesaas, Fuglene, som blæste mig helt bagover. Is-slottet var på mange måder en mindre umiddelbart medrivende læseoplevelse – omend fantastisk – men ligesom i Fuglene er Vesaas stil fuldstændig uimodståelig og utroligt, utroligt smuk. Det er bøger, der flytter ind i ens bevidsthed, og som man længe kan gå og spekulere over, hvad det egentlig er, de fortæller én. Et forfatterskab, jeg helt klart kan anbefale man dykker ned i – jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere.

MUBI

MUBI er en filmstreamingtjeneste, som det lader til at mange stadig ikke rigtig kender. Jeg har abonneret på den i årevis – og det er altså gaven, der bliver ved at give. Det startede som en platform, hvor der kørte 30 kuraterede film i cirkulation ad gangen. Hver dag kom én ny ind, og én røg ud – og så lå de der i 30 dage ad gangen. Nu er det en mere regulær streamingtjeneste, som man kender det fra andre platforme. Stadig med ”tredivedageskonceptet”, men også med en masse mere faste titler. Alt sammen nøje udvalgt og kurateret. I øjeblikket kører der et Joseph Losey-retrospekt, jeg virkelig kan anbefale. Derudover kan man lige nu se film af mesterinstruktører som Abbas Kiarostami, Wong Kar-wai, Éric Rohmer og Agnès Varda blandt mange andre. MUBI er en uudtømmelig kilde af både klassikere, kultfilm, dokumentarer, nye titler og film, man bare ikke anede eksisterede.

Joan Didion

Jeg har de seneste par måneder læst to romaner af den amerikanske forfatter Joan Didion: Et år med magisk tænkning og Blå timer. Begge bøger har det til fælles, at de handler om tab – af henholdsvis forfatterens egen ægtemand og datter. Bøgerne skildrer virkelig smukt, hvad det vil sige at være menneske, og at elske og miste dem, man elsker. Didion skriver i et helt særligt sprog, der både er observerende og emotionelt. Samtidig har bøgerne karakter af at være tidsbilleder og vidnesbyrd om kapitler i amerikansk historie. Jeg havde længe haft Didion på radaren, og jeg er virkelig glad for, at jeg endelig fik taget hul på hendes forfatterskab.

Daniel Rossen

Sanger, sangskriver og musiker, og tidligere medlem af bandet Grizzly Bear, Daniel Rossen, udgav for nylig soloalbummet You Belong There. Det er en virkelig god plade, der er båret af et udpræget akustisk lydbillede. Enormt gode sange pakket ind i nogle virkelig flotte arrangementer. En plade, der på én side fremstår dybt original, men som samtidig har noget velkendt over sig. Albummet etablerer et virkelig spændende univers omkring sig, som jeg bare har lyst til at blive i – hele tiden.

Sonia Delaunay  

Til sidst vil jeg anbefale, at man skynder sig på Louisiana og ser deres Sonia Delaunay-udstilling, der slutter den 12. juni. En virkelig flot udstilling med en virkelig spændende kunstner, som jeg med skam må meddele, at jeg intet kendte til på forhånd. Delaunay var en ægte ”working artist”, der arbejdede i flere forskellige medier. Hun genopfandt sig selv flere gange, efter de omstændigheder, som historien, samfundet og livet bød hende. Man får indtryk af, at hun besad en forbilledlig arbejdsmoral, og man får indblik i en kunstner, som har efterladt sig et virkelig personligt, omfattende og mangefacetteret livsværk. Skynd jer afsted! Og hvis man ikke når det, så tjek hende ud på anden vis. Og ellers er Louisiana jo altid et besøg værd.