Seminar & Bar 17. juni 2026
Bliv klogere på det svenske musikmarked, method acting som sangskrivningsgreb – eller på at definere og kommunikere den gode historie om dig selv til Seminar & Bar 17. juni. Vælg dit foretrukne seminar og slut af med hyggelig fællesspisning.
Vi håber at se dig til en sommerudgave af Seminar & Bar onsdag den 17. juni 2026. Få inspiration, nye perspektiver og konkrete erfaringer fra oplægsholderne, og mød en masse søde kolleger til Seminar & Bar hos Autor i Nordhavn, helt gratis. Vælg ét af de tre seminarer og tilmeld dig.
Seminarerne er for alle interesserede musikskabere uanset medlemskaber (man behøver ikke være medlem af hverken Autor, Koda eller andet), og de afholdes kl. 16.30–18.30. Derefter er der fællesspisning og drinks. Seminar & Bar afholdes hos Autor, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.
Vælg et af følgende tre seminarer:
1) En introduktion til det svenske musikmarked v. Ivy Ofori (på engelsk)
2) Method Acting for sangskrivere – en introduktion v. Troels Boberg
3) Definér den gode historie om dig selv v. Mikkel Elbech
Læs mere om de enkelte seminarer og oplægsholderne via nedenstående faner.
Seminar & Bar bliver til med midler fra Copydan Tekst & Node.
En introduktion til det svenske musikmarked (in English)
En introduktion til det svenske musikmarked (in English)
Seminar 1: En introduktion til det svenske musikmarked v. Ivy Ofori – This seminar is in English – see desription in English belov
Det svenske musikmarked bliver ofte kaldt ”det svenske musikmirakel”, ”hitmaskinen Sverige” eller ”eksportvidunderet”. Og ja – Sverige er stadig i dag verdens næststørste nettoeksportør af musik, kun overgået af USA, og verdensførende set i forhold til sin befolkning på lidt over 10 millioner mennesker.
Med andre ord: Der produceres enormt meget musik i Sverige, så hvis du ønsker at få adgang til det svenske musikmarked udefra, er det godt at vide, hvilke aktører der er vigtige, hvor du skal starte, hvis du vil spille koncerter, samt hvilke betydningsfulde festivaler, organisationer og netværk du bør kende til.
Oplægget er på engelsk.
Om Ivy Ofori
Ivy Ofori har en baggrund inden for kommunikation, projektledelse og event management fra blandt andet Roskilde Festival, Scandinavia Reggae Festival, Sommarscen Malmö, Malmöfestivalen og Popkollo Malmö. I 2019 startede hun Pink Ivy Management, hvor hun tilbyder management og booking for kvindelige og nonbinære artister. I 2022 blev Ivy udvalgt som innovator og brancheprofessionel til EU-projektet Keychange. Ivy har tidligere arbejdet som booker og producer på spillestedet Mejeriet i Lund. Siden april 2024 har Ivy været driftsleder på kulturcentret Stenkrossen i Lund.
Siden 2022 har Ivy sammen med sin kollega Jonna Eve Eriksson drevet showcasefestivalen ”Scania Sounds” i Malmö. Festivalen har til formål at blive en platform for mødet mellem den svenske og danske – og på længere sigt resten af Europas – musikbranche.
An introduction into the Swedish music market
The Swedish music market is often called ‘the Swedish music miracle’, ‘hit-machine Sweden’ or ‘export wonder’ and yes, Sweden is until today the second biggest nettoexport country for music right after the USA and world leading in relation to its population of a little over 10 million people.
With other words: there is a lot of music being produced in Sweden so if you want to tap into the Swedish music market from outside it is good to know which players are important, where to start if you want to play concerts, and what important festivals or organizations and networks you should know of.
About Ivy Ofori
Ivy Ofori has a background in communications, project management and event management from, among others, Roskilde Festival, Scandinavia Reggae Festival, Sommarscen Malmö, Malmöfestivalen and Popkollo Malmö. In 2019 she started Pink Ivy Management where she offers management and booking for female and non-binary artists. In 2022 Ivy was selected as an innovator and industry professional for the EU project Keychange. Ivy has previously worked as a booker and producer at the venue Mejeriet in Lund. Since April 2024 Ivy has been the operations manager at the cultural centre Stenkrossen in Lund.
Since 2022 Ivy runs a showcase festival called “Scania Sounds” in Malmö, together with her colleague Jonna Eve Eriksson. The festival aims to become a platform for the meeting between the Swedish and Danish – and in the long run the rest of Europe – music industry.
Method Acting for sangskrivere
Method Acting for sangskrivere
Seminar 2: Method Acting for sangskrivere – en introduktion v. Troels Boberg
Method Acting for sangskrivere: Bliv klogere på, hvordan du kan skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans. En introducerende workshop for sangskrivere om sangskrivningens dybdepsykologiske aspekter.
Ønsker du viden om, hvordan du som sangskriver kan anvende Method Acting til at skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans? Ønsker du indblik i, hvordan du kan aktivere din ubevidste intelligens, så du lettere kan skrive sange, der rammer publikum lige i hjertet?
Store sangskrivere trækker ikke blot på deres bevidste tanker og følelser i deres proces. De trækker i høj grad på deres ubevidste intelligens. De forstår, at kreativitet ikke er noget, der kan kontrolleres, men snarere en proces, der må ledes og kanaliseres for at udfolde sit fulde potentiale.
I denne workshop får du en introduktion til nogle af de centrale psykologiske ideer bag denne forståelse. Du får indblik i, hvordan arbejdet med karakterer, forestillingsevne og jeg-fremmede impulser kan åbne for sange med mere kant, autenticitet og dybde.
Workshoppen er henvendt til alle sangskrivere, der ønsker et første møde med psykologfaglig viden fra øverste hylde om, hvordan Method Acting kan bruges i sangskrivningen til at skabe sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans.
Om Troels Boberg
Workshoppens underviser er Troels Boberg, psykolog og CEO i kursusvirksomheden Den Kreative Impuls.
Troels er cand.psych. fra Københavns Universitet og specialist i de psykologiske dynamikker bag kunstneriske og kreative processer. Han har gennem en lang årrække arbejdet terapeutisk med professionelle musikere og bands og varetager desuden ledelsessupervision i virksomheder inden for de kreative brancher.
Siden 2018 har han været uddannelses- og ledelseskonsulent for Roskilde Festival, hvor han løbende bidrager til udviklingen af et efteruddannelsesforløb for festivalens medarbejdere. Med mere end 13 års erfaring som underviser og vejleder på Rytmisk Musikkonservatorium i København har han hjulpet utallige studerende med deres bachelor- og kandidatprojekter.
Troels har desuden en lang baggrund som udøvende musiker og selvproducerende artist.
Definér den gode historie om dig selv – og kommunikér den effektivt
Definér den gode historie om dig selv – og kommunikér den effektivt
Seminar 3: Definér den gode historie om dig selv – og kommunikér den effektivt v. Mikkel Elbech
Storytellingekspert, journalist og filmskaber Mikkel Elbech vil give dig en konkret og let anvendelig indføring i, hvordan du kan definere den gode historie om dig selv som sangskriver, komponist, tekstforfatter eller producer.
Han vil især fokusere på, hvilke elementer den gode historie består af, hvilke faldgruber du bør undgå, og hvordan du versionerer din historie til forskellige formater.
Eftermiddagen bliver en kombination af oplæg, workshop og fælles diskussion, så du får mulighed for at arbejde med og udvikle din historie, samtidig med at du vil få sparring af både Mikkel Elbech og de øvrige deltagere.
Dermed vil du gå derfra med en fornyet forståelse af, hvordan du formidler historien om dig selv, ligesom du vil få brugbar inspiration til, hvordan du effektivt kan kommunikere den – blandt fans, brancheaktører, journalister og fonde.
Om Mikkel Elbech
Mikkel Elbech er indehaver af storytellingbureauet One Horse Town, hvor han hjælper virksomheder, kulturaktører, offentlige institutioner og alle derimellem med at fortælle de bedste historier, de kan.
Han har arbejdet i 14 år for Danmarks førende kommunikationsbureau på kulturområdet, HAVE Kommunikation, ligesom han har rig erfaring som journalist – særligt inden for musikkens verden.
Her har han interviewet et væld af store og små danske navne, hvilket blandt andet har resulteret i fem GAFFA-forsideinterviews, ligesom han har siddet over for internationale navne som Slash, David Byrne, Sia og Take That.
Hvis du ikke er medlem af Autor, vil vi gerne kunne sende dig lidt info om andre af vores tilbud, som er skræddersyet dig som musikskaber. Ved at tilmelde dig giver du samtykke til dette. Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til autor@autor.dk.