SPOT: Trygt Rum – Nyt netværksinitiativ i Palmehaven

Mød musikbranchen i dit eget tempo i trygge rammer på årets SPOT Festival 2024.

På årets SPOT Festival den 3.-4. maj 2024 præsenteres et nyt initiativ i Palmehaven, der er designet til at skabe en mere afslappet og uformel atmosfære for networking og idéudveksling. Palmehaven bliver et alternativt samlingspunkt, hvor branchefolk og artister kan møde nye forbindelser, ses med gamle kollegaer, og skabe meningsfulde forretningsforbindelser, alt sammen i en rummelig og respektfuld  atmosfære.

Initiativet er startet i samarbejde mellem Restage, flere uafhængige aktører, SPOT og Trygt Rum Netværket. Sidstnævnte består af 15 musik- og kulturorganisationer – herunder Autor, som også står bag telefonlinjen Trygt Rum, der tilbyder anonym rådgivning i forbindelse med grænseoverskridende adfærd. Samarbejdet er skabt ud fra et fælles ønske om at fremme et hensynsfuldt og professionelt arbejdsmiljø i musikbranchen, hvor de traditionelle netværksarrangementer undertiden kan føles formelle og stive. Her skal Palmehaven adskille sig ved at invitere deltagerne til at deltage i samtaler og udvekslinger på mere rummelige vilkår.

Netværkstimen fredag kl. 16-17
Trygt rum i Palmehaven på Spot+ 2024

Er du en del af musiklivet og søger en mulighed for at møde dine kolleger på en afslappet måde, hvor der er god tid og åbne døre? Hvor du kan møde både næste generation og erfarne branchefolk, og hvor åbenhed og hjælpsomhed er overskriften? Så kom ned i Palmehaven fredag den 3. maj 2024 kl. 16.00 til 17.00, hvor du får du muligheden for at møde din næste samarbejdspartner og skabe værdifulde kontakter, som kan give din karriere et løft, alt sammen i dit eget tempo.

Netværkstimen er arrangeret af Trygt Rum Netværket, der består af 15 musikorganisationer, der i fællesskab arbejder for at fremme en mere rummelig branche, hvor både mennesker og musik kan blomstre.

Vi byder på kaffe, friske drikkevarer og snacks. Eventen er målrettet artister, musikere og branchefolk, der gerne vil udvide deres netværk.

Trygt Rum netværket består af: Autor, DKF, Dansk Artistforbund, Danske Agenters Sammenslutning, Dansk Musikerforbund, DUP, Danske Artist Managers, DPA, IFPI, Koda, Kunst og Kultur i Balance, Music Export Denmark, Musikforlæggerne, ROSA og Tempi.

Som medlem af Autor kan du i øvrigt komme på SPOT Festival, inkl. den professionelle konferencedel SPOT+ med rabat. Se hvordan.

Læs mere hos SPOT.