Vidensbank om ligestilling i musikbranchen

Opslagsværk: Afdækning af viden om diversitet og kønsubalance i den danske musikbranche

Vi kan kun skabe positive forandringer i den danske musikbranche, hvis vi vidensdeler og deler ud af vores erfaringer. Derfor har vi skabt et overblik over hvordan det står til med kønsbalancen i den danske musikbranche, med udgivelser samt rapporter og initiativer i de brancher, musikbranchen også dækker over.

Vi kalder det en vidensbank, og du kan bruge den, hvis du har brug for at holde dig opdateret på udviklingen. Vidensbanken rummer alt fra kvalitative undersøgelser om f.eks. musikere og branchepersoners oplevelser med diskrimination i musikbranchen, men også et hav af kvantitative undersøgelser, der med statistik påviser en skævhed i branchen på flere områder.

Mangler vi noget, eller kender du til et relevant initiativ, så send det endelig til Isa Naja Buhl på isa@autor.dk

Undersøgelser om kulturbranchen

  • Vidensmanual, 2020. Kunst og Kultur i Balance.

Vidensmanualen har til formål at skabe et evidensbaseret grundlag, så alle kan være med til at skabe forandringer i egne organisationer og i hele branchen. Det er et fælles vidensfundament til at skabe evidensbaserede forandringer og opnå diversitet, antidiskrimination, ligestilling og inkluderende arbejdspladser i kunst- og kulturbranchen

Læs mere her

  • Argumentationsguiden, 2020. Kunst og Kultur i Balance og Balansekunst.

Guiden er en oversættelse og dansk redigeret version af den guide, som KOKIB’s norske storesøster Balansekunst har udgivet i 2020, og som belyser og diskuterer samme problematikker i musikbranchen, som vi arbejder med herhjemme. Tallene og fakta bagest i guiden er videregivet fra den norske version, men er også relevant læsning set fra danske forhold og indeholder desuden eksempler på debatteknik samt øvelser, som lærer dig at genkende fremherskende debatteknikker.

Læs mere her

Undersøgelser om musikbranchen

  • Repræsentation og diskrimination i den danske musikbranche, 2022. Another Life.

Med 2022-rapporten har Another Life lavet en mere dybdegående analyse. Hvor de i 2021-rapporten undersøgte den oplevede og overværede diskrimination, har de i år specificeret spørgsmålene for at se på de kvalitative forskelle mellem f.eks. direkte vold og nedsættende sprogbrug. De har undersøgt respondenternes oplevelse af negativ forskelsbehandling, seksuel grænseoverskridende adfærd og mobning. Undersøgelsen kommer omkring diskrimination af minoriteter i bredeste forstand, og indeholder kvalitativ data fra et bredt spektrum af deltagere baseret på køn, etnicitet, alder, tykhed, funktionsnedsættelse og seksualitet.

Læs mere her

  • Repræsentation i den danske musikbranche – på og bag scenen, 2021. Another Life. 

Formålet med foreningen Another Lifes rapport, er at kortlægge de aktuelle tal for repræsentation af minoriserede personer samt at give et indblik i den generelle data for den danske musikbranche. Rapporten præsenterer ligeledes information om problemstillingerne ved manglende repræsentation gennem interviews og tekstbidrag, der belyser mekanismer, som er relevante for arbejdet med repræsentation.

Læs mere her

  • Årsapport om køn og race/etnicitet i musikstudiet, 2020. USC Annenberg Inclusion Initiative. 

Undersøgelsen viser fremgang for kvinder – på et internationalt plan –  i musik i perioden 2012-2019, men at musikindustrien er stadig i høj grad domineret af mænd.

Læs mere her

  • The Persistent Glass Ceiling in Music in the Danish Music Industry, 2020. Copenhagen Business School.

Undersøgelsen viser, at kvinder i musikbranchen generelt skal have hak i flere bokse end mænd, og skal kunne dét ekstra. Undersøgelsen viser, at samtlige gatekeepere på de store pladeselskaber i musikbranchen er biased på baggrund af deres køn, og da ni ud af ti gatekeepere er mænd, har kvinder generelt sværere ved at slå igennem. Desuden stiller undersøgelsen også et gatekeeper-økosystem op, som viser hvordan en eksklusion af kvinder går i ring på tværs af typer af gatekeepere i branchen; alt fra gatekeepere på pladeselskaber, festivaler, radio og streaming.

Undersøgelser om udøvende og skabende musikere

  • Hvorfor er der så få kvinder i musikken?, 2022. Analyse & Tal og KVINFO. 

Undersøgelsen viser, at danske kvindelige og ikke-ciskønnede musikskabere oplever stærke kønsstereotyper og en udbredt og mangefacetteret forskelsbehandling i Danmark, som begrænser deres muligheder for at gøre karriere betragteligt.

Læs mere her

  • Kodas kønsstatistik, 2022. Koda. 

Kodas kønsstatistisk 2022 er den tredje af sin art, og den giver indsigt i udviklingen af kønsbalancen blandt Kodas medlemmer. Statistikken viser, at den overordnede kønsbalance stort set ikke har ændret sig over de tre år, statistikken har været udgivet. Der er dog mindre tendenser at spore mod en mere lige kønsbalance. For det første er kvinders andel af udbetalingen steget, om end det er minimalt, for første gang i otte år. For det andet og mere signifikant er andelen af kvinder, som har meldt sig ind i Koda de seneste fem år, i fremgang, og samtidig er denne medlemsgruppes andel af udbetalingsbeløbet også stigende. 

Læs mere her

  • Gendering Music Matter, 2022. GEMMA. 

Gendering Music Matter (GEMMA) undersøger de mekanismer, der fremmer eller hindrer lige deltagelse for professionelle, der arbejder med musikproduktion inden for den danske populærmusikbranche. Den ser på en kønsmæssig ulighed, der for nylig (post-metoo) har fået stor politisk og offentlig bevidsthed. Den svarer ligeledes på spørgsmål om hvordan den populære musikindustris infrastruktur kommer til at orientere eller positionere organer på forskellige måder, og på hvilke måder professionelle, der identificerer sig som kvinder, opfatter oplever og navigerer i infrastrukturelle noder, objekter, processer og kulturel diskurs, når de forfølger en karriere inden for den danske musikbranche.

Læs mere her

  • Grænseoverskridende adfærd – det sker også i rootsmiljøerne, 2022. Tempi. 

Undersøgelsen blev sat i gang for at afsøge, om der forekommer grænseoverskridende adfærd i folke- og verdensmusik-miljøerne, og dermed om der er behov for at igangsætte initiativer, der kan stoppe den. Svaret er ja.

Læs mere her

  • Kvinderne I Musikken, 2022. DR. 

En rapport fra DR og Bandakademiet afdækker gennem dybdegående interviews med 75 kvinder i den danske musikbranche, nogle af de bagvedliggende årsager til kønsubalancen i dansk musik. Kvinderne peger samlet set på ti konkrete barrierer, de har mødt i jagten på en professionel musikkarriere, og giver konkrete bud på hvilke skridt, der bør tages på vejen mod en løsning.

Læs mere her

  • Sounding Women’s Work I & II, 2022. Seismograf. 

12 artister er blevet spurgt hvordan de oplever, at køn spiller en rolle for deres kunstneriske praksis. Det er der i Sounding Women’s Work I kommet 12 forskellige essays ud af, hvor artisterne beskriver deres oplevelser med køn, teknologi og infrastruktur i nordisk lydkunst og eksperimenterende musik. I Sounding Women’s Work II stilles spørgsmålet; hvis musikere og lydkunstnere, der identificerer sig som kvinder, har stadig flere muligheder for at arbejde kunstnerisk i Danmark og de nordiske lande i dag, hvorfor er de så stadig så utilstrækkeligt repræsenteret i undervisningsmateriale, historiske kanoner, spillesteder, museumssamlinger, udstillinger, musikarrangementer og festivaler?

Læs nummer 1 her

Læs nummer 2 her

  • Repertoirestatistik – for danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og musikfestivaler, 2020. Dansk Komponist Forening. 

I 2018 og 2020 blev der lavet en opgørelse over brugen af klassisk musik i Danmark. Indsamlingerne viser blandt andet at musik skrevet af mænd udgør over 95% af repertoiret. Undersøgelsen påviser en klar skævvridning, hvor kvindelige komponister er næsten usynlige.

Læs mere her

  • Kønsbalancen i Rytmisk Musik, 2012. DAF, DMF, DJBFA (i dag Autor), DPA.

Undersøgelsen var en af de første af sin slags på området omkring kønsubalance i musikbranchen. Kortlægningen fra 2012 bekræfter formodningen om, at der er flere mænd end kvinder i rytmisk musik. Undersøgelsen tager ligeledes udgangspunkt i problematikken på uddannelsesniveau, og den viser, at der på uddannelsesområdet er flest mandlige studerende på MGK og konservatorierne, mens der på universitetet er en overvægt af kvindelige studerende.

Læs mere her

  • Kvindelige kunstnere føler sig sexchikaneret, 2007. Roskilde Universitet. 

Kvindelige kunstnere føler, at mandlige anmeldere degraderer dem til sexobjekter. Det viser rapporten af Karen Valeur Sjørup, lektor og tidligere leder af det nu opløste Center for Ligestillingsforskning ved RUC, om kvindelige kunstneres vilkår. De føler, at der bliver lagt vægt på deres køn i anmeldelserne. At anmelderne ofte reducerer kvinder til deres køn og ikke ser dem som kunstnere.

Læs mere her