Autors strategi
Vores mission er at skabe et miljø af muligheder for komponister og sangskrivere og deres fællesskaber i Danmark.
Det gør vi ved at samarbejde med musikfællesskaber for at beskytte, anerkende og inspirere sangskrivere og komponister – både i dag og i morgen.
Det sker gennem tre kerneområder:
- Fællesskab
- Midler
- Indflydelse og aktivisme
indflydelse og aktivisme
indflydelse og aktivisme
Autor kæmper for at sikre de bedste rammer for danske komponister og sangskrivere. Samtidig bruges medlemmernes samlede stemme til at opnå indflydelse i dansk og international kulturpolitik.
Autor søger både vores indflydelse gennem møder på de bonede gulve, samarbejder i musikbranchen og gennem aktioner, der møder danskerne, hvor de er. Derudover bidrager Autor aktivt til samfundsdebatten gennem interviews og debatindlæg i medierne.
Fællesskabet
Fællesskabet
Autor arbejder hele tiden på at være en vedkommende forening for medlemmerne. Foreningen faciliterer en række faglige netværk og events. Ved at bringe medlemmerne sammen øger vi den enkeltes mulighed for at udleve sine ambitioner, få inspiration og opnå sine mål.
Midlerne
Midlerne
Autor understøtter danske sangskrivere og komponisters kunstneriske virke og vilkår, så deres værker kommer ud i verden – til glæde for komponist, sangskriver, lytter og samfund.
Hvert år er Autor med til at uddele et tocifret millionbeløb til den danske musikbranche gennem en række forskellige legater, arbejdsophold og puljer. Det sker med høj faglig indsigt, der fremmer relevante initiativer, styrker diversitet, mangfoldighed og løfter kvalitet.
Autors værdier
Autors værdier
Autor ser mangfoldighed som en styrke. Vi er nysgerrige, nyskabende, passionerede og ambitiøse. For Autor er det vigtigt både at kende til og udfordre traditionerne. Vores medlemmer har noget på hjerte med deres kunst samtidig med en udpræget skaberglæde.