DJBFA præsenterer et kursus i personligt lederskab for unge musikere, komponister og branchefolk under 30 år. Ansøg senest 16. august 2021 kl. 12.00.
”Drivkraft er en kæmpe mulighed for at lære sig selv og branchen bedre at kende. Samtidig er det et stærkt og åbent fællesskab at være i.”
”Jeg havde svært ved at få defineret mit ståsted rent kunstnerisk. Jeg kunne simpelthen ikke beskrive det med ord. Men det har jeg virkelig fået en masse værktøjer til via Drivkraft. Jeg har en klar plan nu – hvilket jeg ikke har haft før.”
Sådan lyder nogle af reaktionerne fra det første hold på Drivkraft, et kursus der henvender sig til dig, der står med alle kunstneres store udfordring: at leve af det, du brænder og lever for. NU lancerer DJBFA kurset Akademi for Drivkraft i en ny og stærkere form i løbet af 2021.
Tag lederskab over dit liv i musikken
Kurset har fokus på personligt lederskab, mod og handlekraft. Ikke lederskab forstået som music management og business-tænkning, men lederskab forstået som evnen til at tage kloge, langsigtede beslutninger, gå fra idé til handling – og skabe grobund for et bæredygtigt arbejdsliv i musikken.
Forløbet er skræddersyet til dig, der trænger til at (gen)finde din motivation og handlekraft, skabe mere fokus og fordybelse i dit arbejdsliv og lære at sætte dig præcise mål, som du rent faktisk kan nå. Du får samtidig relevante projektstyringsredskaber og gæsteworkshops i brancherelaterede temaer som fx fundraising og strategisk brug af sociale medier.
To hold a 12 deltagere
Forløbene strækker sig over syv uger fra sidst i august 2021 og består af ugentlige online undervisningssessions – skiftevis på dit eget hold (max 12 deltagere) og gæsteworkshops på tværs de to spor (max 24 deltagere), samt en afsluttende live-session, hvor vi mødes fysisk til en afsluttende netværksworkshop i København den 14. oktober 2021.
Akademi for Drivkraft består af to parallelle forløb – ét spor særligt for kvinder under 30 år og et spor for både mænd og kvinder under 30 år.
Hold 1: Drivkraft for unge kvindelige musikere, sangskrivere og branchepersoner under 30, som har brug for redskaber og netværk til at navigere i musikbranchen, se nye handlemuligheder og skabe fokus og målretning i deres arbejdsliv.
Hold 2: Drivkraft for musikere, sangskrivere og branchepersoner under 30, der allerede har gang i karrieren, men har brug for et boost i forhold til motivation, handlekraft, personligt lederskab og projektstyring.
Underviser på begge spor er Cecilia Krill, uddannet sanger, cand. mag. i læring & forandringsprocesser, coach, facilitator og forfatter. I forløbet vil desuden indgå eksterne oplægsholdere som en del af de brancherelaterede workshops.
Hvorfor kun for folk under 30?
Drivkraft er hovedsagelig støttet af Tuborgfondet, der har fokus på aldersgruppen 16-30 år.
Hvis du er over 30 år og interesseret i de metoder, Akademi for Drivkraft benytter, kan du ansøge om at få Cecilia Krill som personlig coach via DJBFA og Koda Kultur. Se også alle DJBFA’s andre netværk og camps for komponister i alle aldre.
Program Hold 1 (kun for kvinder)
Program Hold 1 (kun for kvinder)
Undervisningen foregår online via Zoom fra klokken 9.00-12.00.
- Tirsdag 31. august: Undervisning.
- Tirsdag 7. september: Undervisning.
- Torsdag 16. september: Gæsteworkshop på tværs.
- Tirsdag 21. september: Undervisning.
- Torsdag 30. september: Gæsteworkshop på tværs.
- Tirsdag 5. oktober: Undervisning.
- Torsdag 7. oktober: Gæsteworkshop på tværs: power feedback.
- Torsdag 14. oktober kl. 15.00-18.00: Live session på tværs/afslutning i København.
Program Hold 2 (for alle køn)
Program Hold 2 (for alle køn)
Undervisningen foregår online via Zoom fra klokken 9.00-12.00.
- Onsdag 1. september: Undervisning.
- Onsdag 8. september: Undervisning.
- Torsdag 16. september: Gæsteworkshop på tværs.
- Onsdag 22. september: Undervisning.
- Torsdag 30. september: Gæsteworkshop på tværs.
- Onsdag 6. oktober: Undervisning.
- Torsdag 7. oktober: Gæsteworkshop på tværs: power feedback.
- Torsdag 14. oktober kl. 15.00-18.00: Live session på tværs/afslutning i København.
Betingelser for at deltage:
- Du er under 30 år.
- Du er aktiv i musikbranchen.
- Du kan deltage i alle dit holds workshops og undervisningsgange.
- Egenbetaling på 400 kr.
Ansøgningsfrist: Mandag den 16. august 2021 kl. 12.00.
Akademi for Drivkraft er støttet af Tuborgfondet og Augustinusfonden.
ANSØG HER