Hvordan skriver man sange til Ariana Grande, David Guetta og Ellie Goulding? Hvordan er det at toppe Billboard-hitlisten? Det og meget mere fortæller den svenske hitmager om i online Autor Talk den 7. februar.


Denne Autor Talk er rykket fra 28. januar til 7. februar 2022 kl. 17.00 pga. sygdom. Var du tilmeldt den oprindelige begivenhed, er du stadig tilmeldt nu.

Hvis man ser Carl Falks CV som international popsangskriver er det næsten skræmmende. Han har skrevet sange for navne som Demi Lovato, One Direction, David Guetta, Nicki Minaj, Madonna, Avicii, Ariana Grande, Charlie Puth, Jason Derulo, Westlife og Ellie Goulding.

Hans sange har domineret hitlisterne og har – ligesom Carl selv har – vundet masser af priser, og han har haft fast makkerskab med sangskrivere og producere fra både Swedish House Mafia og Cheiron.

I denne Autor Talk med Fredrik Thomander kan du høre om, hvordan Carl Falk gik fra en musikskole i Stockholm til at skrive sange for de allerstørste artister i verden. Der vil selvfølgelig også blive talt om, hvordan han arbejder, hvad hans tilgang til sangskrivningen er – og hans bud på, hvad opskriften på et hit er.

Hvad: Autor Talk med sangskriver Carl Falk
Hvornår: Mandag den 7. februar 2022 kl. 17.00-17.45. (Rykket fra fredag den 28. januar).
Hvor: Zoom

Autor Talks foregår via Zoom og er på engelsk. Du har mulighed for at stille spørgsmål til Carl Falk undervejs i oplægget.

Talken er gratis og for alle interesserede medlemmer af Koda. Tilmeld dig via linket nederst på siden, så får du tilsendt mødelink inden start.

om autor talks

Autor Talks er et samarbejde mellem Autor og produceren Fredrik Thomander, hvor vi sammen præsenterer fem live talks, som sendes online i løbet af januar og februar 2022. Her taler Thomander med en række forskellige komponister, der skaber musik til film, computerspil, internationale artister, library music og meget mere. Samtalerne foregår på engelsk.

Fredrik Thomander er en svensk sangskriver og producer, der har haft adskillige hits over hele verden de sidste to årtier. Han ejer det store indspilningsstudie Palma Music Studios i Palma de Mallorca.

Den første Autor Talk var med Tobias Gustavsson om Gaming Music – hvordan man laver musik til computerspil; et overraskende stort marked. Talken blev vist på Autors Facebook. Se den her.

TILMELD DIG HER