Ønsker du at finde nye veje, lyttere og rum for din musik? Vi kan hjælpe dig på vej med to forskellige coachingforløb. Gratis for DJBFA-medlemmer.

DJBFA tilbyder skræddersyet karrierecoaching til sangskrivere og komponister i alle genrer.

Vores coaching er opbygget som et individuelt sparringsforløb, hvor du kan dykke ned i det, der er vigtigst for dig og din karriere. Du kan få hjælp til projektudvikling, sparring på valg og tvivlsspørgsmål, bedre struktur i din hverdag, rådgivning på din værdi og fastsættelse af priser og meget mere.

Hvilke forløb kan du vælge?

Du kan vælge mellem to forskellige coaches og dermed to forskellige forløb, som typisk er på fem sessions i løbet af et år.

  • Et coachingforløb med Bjørg Hedelykke hjælper dig med at få overblik, retning og klarhed. Bjørg tager sit udgangspunkt lige der, hvor du er i dit skabende virke, og hvordan du skaber en bedre forretning for dig selv som komponist. Det er helhedsorienteret karrierecoaching, der fordyber sig i dine personlige mål.
  • Skal du selv udgive eller skrive under med et pladeselskab? Hvor meget tager en manager for sit arbejde? Lasse Boman kan give svar, råd og ideer til, hvordan du kan komme videre med din karriere. Hans store, konkrete viden og netværk kan hjælpe med de udfordringer, man møder som både upcoming og mere etableret kunstner.
  • Alle medlemmer af Koda kan søge om coaching. Det er gratis for DJBFA-medlemmer og koster ellers 350 kr. Du kan søge hele året.

Læs meget mere og søg her

Karrierecoaching er støttet af Koda Kultur.