Første netværksarrangement i 2022: Kreativ musikproduktion med Henriette Motzfelt fra Smerz i eQ Fridays i København fredag den 7. januar. NB. Grundet coronarestriktioner er arrangementet udskudt indtil videre.

Beats by Girlz Denmark, Rytmisk Center og DJBFA præsenterer eQ Fridays – Musikproduktion og netværk for kvinder, transpersoner og ikke-binære.

Månedens oplæg er med Henriette Motzfeldt og handler om kreativ musikproduktion. Hvordan kan man bruge konkrete produktionsværktøjer som inputs til kompositionsprocessen? Henriette viser sin tilgang til genreblanding, tilfældighed og melodiopbygning igennem brugen af produktionsværktøjer i Ableton Live.

Henriette Motzfeldt udgør halvdelen af den eksperimenterende popduo Smerz sammen med Catharina Stoltenberg. Som en del af Smerz har hun udgivet to ep-er i 2016 og 2018, samt albummet Believer i 2021.

Bliv klogere på musikken og mød dine musiker-kolleger. Alle kvinder og kønsminoriteter er velkomne til en eftermiddag og aften, med et spændende oplæg, og efterfølgende mulighed for at gå ud i lydstudierne til spontane arbejdsfællesskaber, feedback eller vidensdeling i mindre grupper. Ta’ gerne din computer og egne produktioner med.


Praktisk

Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Der vil også være lidt forfriskninger til ganen.

Hvad: Netværket eQ Fridays.
Dato: Fredag den 7. januar 2022.
Tid: Døre kl. 15.30, oplæg kl. 16-18, luk kl. 20.
Sted: Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E, 1620 København V. Gå ind i gården. Også adgang fra Enghavevej (der er elevator).
Pris: Gratis, men kræver tilmelding.

Se også Facebook-begivenhed.

NB: Alle deltagere skal have gyldigt coronapas – dvs. vaccination, immunitet pga. tidligere sygdom eller nylig test.

om eq fridays

Vi ønsker at bidrage til at skabe et stærkere fællesskab og større vidensdeling i musikbranchen for kvinder, transpersoner og ikke-binære. Dette er stedet, hvor folk indenfor musikproduktion af alle genrer kan mødes, blive inspireret og møde nye samarbejdspartnere. EQ Fridays foregår den første fredag i måneden.

Bliv klogere på musikken og mød dine musiker-kolleger. Alle kvinder og kønsminoriteter er velkommen til en eftermiddag og aften, med et spændende oplæg, og efterfølgende mulighed for at gå ud i lydstudierne til spontane arbejdsfællesskaber, feedback eller vidensdeling i mindre grupper. Ta’ gerne din computer og egne produktioner med.

EQ Fridays er et samarbejde mellem Beats by Girlz Denmark, Rytmisk Center og DJBFA og er støttet af Tuborgfondet.

TILMELD DIG HER