Skrevet af Nanna Frank

Forestil dig, at du skal male et portræt. Du har valgt det perfekte kanvas, har sat dig i de perfekte rammer med udsigt over vandet, mens solen langsomt står op i baggrunden. Penslen klar og inspirationen lige ved fingerspidserne.

Det eneste benspænd, du har, er bare, at du kun må bruge 12 forskellige farver.

Jo, det kunne da helt sikkert blive et skønt portræt, men håret vil bare ikke have de rigtige dimensioner, og glimtet i øjet er bare ikke helt skarpt.

Forestil dig så, at du pludselig får foræret 12 nye farver.

Pludselig vil du kunne male flere detaljer, give billedet flere lag – og måske du også selv ville blive lidt mere tilfreds med det endelige resultat.

Det er sådan, du skal se på det, når du nu bliver præsenteret for de arabiske skalaer.

Måske du har hørt om det før, måske ikke – uanset hvad er det her nyhedsbrev sat i verden for at gøre dig klogere på, hvordan du kan bruge de arabiske skalaer i din musik, så den får lidt flere nuancer, og du måske rammer dit næste hit lige i bulls eye.

Kvarttonerne gør forskellen

Til at gøre os klogere på, hvordan arabiske skalaer fungerer, har vi spurgt Lars Bo Kujahn og Fatma Zidan. De er begge musikere, komponister, eksperter i arabiske skalaer, og så er de værter for den camp, som Autor afholder i maj i Cairo.

”Det kan virke svært og fjernt, men faktisk er det bare skalaer. Den kæmpe store forskel er, at når vi taler arabiske skaler, er der kvarte toner. Det har vi ikke i den vestlige skala. Kort fortalt giver det flere muligheder inden for musikken, men det kræver ikke særlige instrumenter for at spille arabiske skalaer. Alle båndløse instrumenter vil i princippet kunne spille kvarttoner,” forklarer Lars Bo Kujahn.

På arabiske kaldes det maqam. Det betyder ”musikalsk node” eller ”skala” på arabisk. I flertal er det maqamat. I arabisk musik er oktaven opdelt i 24 kvarttoner, mens den på den vestlige skala er opdelt i 12 semitoner. Det vil altså sige, at mellem hver semitone findes en ny kvarttone inden for maqamat. Maqamat består altså af en bestemt rækkefølge af toner og intervaller, hvilket giver en unik lyd til musikken. Der er mange maqamat, fordi de kan udtrykke en bred vifte af følelser – fra glæde til sorg og længsel.

Nogle maqamat benytter mikrotonale intervaller, som giver en særlig klangfarve, der ikke findes i vestlig musik. De arabiske skalaer kan derfor give en unik lyd, der skaber en særlig stemning i musikken. Det giver samtidig musikeren mulighed for at skabe en dybde og variation, som kan tilpasses den ønskede følelsesmæssige effekt eller kulturelle kontekst.

”Den bedste måde at lære det på er faktisk at lytte,” fortsætter Fatma Zidan.

”De arabiske skalaer er en følelse, som man ikke bruger bevidst. Så man skal have det i øret,” siger hun.

Både Lars Bo Kujahn og Fatma Zidan er fortalere for at bruge arabiske skalaer i musikken – simpelthen fordi det åbner for flere idéer og muligheder inden for musik.

”Det giver en storhed, man kan arbejde med,” slår Fatma Zidan fast.

Opdag flere kulturer

For Bilal Irshed er arabiske skalaer også en vigtig del, når han laver musik. Bilal Irshed er ligeledes musiker og komponist. Han er vokset op med at lytte til og spille arabiske musik, og derfor ligger det ham naturligt at inkorporere det i sin egen kunst.

”Arabiske skalaer giver bredere muligheder inden for musik, fordi de kan udtrykke et bredere spektrum af følelser og stemning. Det kan vestlig musik ikke på samme måde,” forklarer han.

Bilal Irshed synes derfor, at det ville være interessant, hvis flere vestlige musikere lærte om arabiske skalaer, da det er hans overbevisning, at det skaber en hel ny måde at tænke tonalitet og harmoni på.

”Det er jo altid positivt at blive udsat for en ny musikkultur og lære nye ting,” fortsætter Bilal Irshed.

Han mener samtidig, at man ikke behøver at lave mellemøstlig musik for at bruge arabiske skalaer. Kvarttonerne kan også bruges i de pop-, rock- og indiesange, som vi allerede elsker og skaber herhjemme i Danmark.

”Jeg kan se, at det bliver brugt mere og mere, og jeg synes bare, at flere folk skal eksperimentere med det. Man kan bruge de arabiske skalaer og andre elementer fra den arabiske og mellemøstlige musiktradition, uanset hvilken genre man laver, for det giver bare flere farver at male med, og det gør musikken lidt mere interessant,” siger han.

”Jo mere du lærer, jo mere åbner du op, og jo mere samarbejder du med nye mennesker. Hvis du bliver udsat for nye ting, nye kulturer og prøver mere, så vil musikken som udgangspunkt også blive bedre. Det her er en mulighed for os for at være mere kreative, mere innovative og finde nye kvaliteter, der kan være spændende at arbejde med. At lære om hinandens kultur samler os på tværs af lande i stedet for at sprede os. Vi skal arbejde sammen,” slår Bilal Irshed fast.

Selv bruger Bilal Irshed de arabiske skalaer til at tilføje en dybde og kompleksitet, han ikke kan finde i de vestlige skalaer. De giver ham på en måde indsigt i en anden tilgang til tonalitet og harmoni.

Musik til kroppen

Lars Bo Kujahn og Fatma Zidan siger også, at flere og flere danske musikere og komponister bruger netop arabiske skalaer i deres musik. De nævner for eksempel Annisette, der altid har inkorporeret arabiske skalaer i hendes musik og den måde, hun synger på. På den måde viser det, at man godt kan bruge arabiske skalaer i andre genrer end blot til mellemøstlig musik.

Den største udfordring ifølge dem ligger i, at vi er opvokset med nogle faste rammer, som kan være svære at bryde. Derfor skal man tænke ud af boksen for at kunne bruge arabiske skalaer.

Og når man har bevæget sig uden for boksen, kan man også inddrage den kultur, som arabiske skalaer kommer fra.

”Når vi spiller arabisk musik, er vi afslappede. Man kan ikke spille arabiske musik og være stresset. Det taler til kroppen på en anden måde, og derfor er netop arabisk musik blevet brugt i årtusinder til at pleje syge. Det gør bare noget ved kroppen, som vestlig musik ikke nødvendigvis kan på samme måde. Man skal bare være sig selv i arabisk musik. Det er en stemning og en følelse. Det er musik, der taler til sjælen,” lyder det fra Fatma Zidan.

De bedste tips til, at du kan komme i gang med arabiske skalaer

• Hjemmesiden www.maqamworld.com kan give dig en indgang til arabiske skalaer på en god måde. Det er beskrevet let, og gennem den hjemmeside kan du selv begive dig i kast med at bruge arabiske skalaer. Hjemmesiden kan hjælpe dig med at få det teoretiske på plads.
• Samtidig kan du finde tyrkiske noder lige her – og dem kan du starte med at spille, når du skal lære at lytte til arabiske skalaer.
• Start i en ende af skalaen, du i forvejen kender fra vestlig musik. Start i den ene zone, og arbejd dig igennem dem for at få et indblik i, hvad kvarttonerne kan.
• Lyt til arabisk musik for at lære, hvordan kvarttonerne lyder. Den bedste måde at lære er at lytte og få det ind under huden.
• Når du skal til at arbejde med arabiske skalaer, så tilføj dem først til et nummer, du kender rigtig godt – måske et af dine egne – tilføj kvarttoner til det for at se, hvad det kan gøre ved dit nummer.
• Hvis du drømmer om at kombinere den vestlige musik med de arabiske skalaer, kan du dykke ned i denne liste, hvor Rolling Stone Magazine har kåret de 50 bedste, moderne arabiske sange, som bygger bro på tværs af kontinenter.
• Hvis du omvendt gerne vil dyrke den traditionelle arabiske musik, er denne spilleliste på Spotify fuld af musik, der tager dig langt væk fra Danmark.

Artiklen udkom første gang som nyhedsbrev den 9. april 2025.

Skrevet af Nanna Frank

Kender du det med at sætte dig ved skrivebordet eller i lydstudiet med en intention om, at i dag skal du virkelig have arbejdet? Der er mange tanker i hovedet, mange idéer og mange forventninger om, at i dag bliver den dag, hvor du skaber dit næste, store kreative projekt eller hit.

Men lige der ved skærmen, notesblokken eller instrumentet går alt sort. Alt forsvinder, og der kommer absolut ingenting ud.

Eksperter kalder det for en skriveblokade. En blokade for alt det kreative, der summer inde i kroppen, og det kan ramme alle og enhver.

I foråret 2022 skete præcis det for Greta Schenk, der er sangskriver, sanger, producer og underviser på Johan Borups Højskole og RMC. På daværende tidspunkt havde hun lige udgivet sit andet album, ’Forever We’ll Be Dancing’, og udadtil virkede alt til at gå rigtig godt. Hun spillede koncerter, medierne skrev om hende, og hendes karriere var på vej mod et sted, hun havde drømt om. Men samtidig forsvandt alle kreative udfoldelser, når hun satte sig ved computeren.

Når hun i dag ser tilbage, kan hun godt se, at der var mange ting, der spillede ind. Hun føler ofte, at hun har brug for en kreativ pause, når hun lige har færdiggjort et album. Udover det stod hun midt i en kæmpe forandring i hendes liv, for hun var lige blevet mor og gået på barsel og skulle samtidig administrere et helt udgivelsesforløb og tage på turné. 

”Når jeg endelig havde plads og tid til at sætte mig for at arbejde på ny musik, så var der bare tomt,” husker hun om tiden.

Langvarig blokade

For nogle kan en blokade vare en dag eller to – måske nogle uger, men for Greta varede den næsten et helt år. Det var først omkring januar 2023, at der begyndte at ske noget kreativt igen.

”Jeg endte enten med at genskabe noget, jeg havde lavet før – altså noget, der lød som en Greta-sang, der allerede eksisterede – eller også kom der ingenting. Måske kunne jeg lave nogle lyde, men det var ikke indhold. Jeg havde en masse følelser, men jeg kunne ikke rigtig sætte ord på det,” forklarer Greta Schenk.

På daværende tidspunkt vidste hun ikke, hvordan hun skulle få alle sine tanker og følelser ud. Det resulterede i en masse nye tanker, som gik meget på, om hun nu også var en dygtig nok musiker, eller om hun bare var en ‘imposter’. Det velkendte fænomen ‘imposter-syndrom’ ramte hende altså med fuld skrue.

”Jeg følte mig under et enormt pres, fordi jeg havde opbygget en karriere, som der jo skulle bygges videre på. Der var interesse for min musik, så jeg var virkelig sådan ”Shit, hvad skal jeg gøre?” For der skulle jo komme noget nyt musik på et eller andet tidspunkt,” fortsætter hun.

Der kom små skitser ud af blokaden. Et minut eller to med en lille produktion. Og så skrev Greta Schenk dagbog – rigtig meget dagbog. I et forsøg på at opildne sin kreativitet. Men ingen færdige sange blev til virkelighed.

I dag ved hun godt, hvorfor det skete. Det handlede om, at der skete rigtig meget i hendes liv. Hun var på tour, fik et lille barn og blev ramt af en identitetskrise i forhold til at være mor. Hele hendes liv havde på mange måder forandret sig – både på arbejdet og i privatlivet.

”Førhen havde jeg jo flere timer om dagen til at lave musik og kunne gå meget i dybden. Men det kunne jeg jo ikke længere. Jeg havde måske to timer om aftenen, så hele praktikken omkring min kreative proces var vendt på hovedet. Jeg tror egentlig, det var super naturligt, at det skete,” erkender hun.

Det bunder i frygt

Cecilia Krill er musikerrådgiver, skrivecoach og forfatter og er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om det at skrive præstationsfrit, og hun har jævnligt en masse kunstnere i rådgivning, der kommer til hende med netop det problem, at der er en skriveblokade. At kreativiteten ikke vil ud af kroppen.

”Min oplevelse er, at skriveblokaden opstår af mange forskellige grunde. Men alleroftest bunder det i frygt,” forklarer Cecilia Krill.

Det er en frygt for ikke at slå til, som Greta Schenk på mange måder også sad med. En frygt for at miste det, man har opnået eller tabe ansigt. Når man har en form for perfektionisme eller en indre kritiker med ind i det kreative rum, vil man blive stoppet, inden man overhovedet kommer i gang.

”Vi kan have det her kommentarspor eller en indre stemme, der hele tiden synes, at vi er uoriginale eller dårlige. Det er samtidig også en frygt for ydre kritik, og hvad andre vil synes. At vi på forhånd ser det hele udefra, inden produktet er skabt,” fortsætter Cecilia Krill.

Hun kalder stemmen for et slags alarmberedskab og en form for flokdyrsfrygt for at blive udstødt, fordi man ikke skaber noget, der er godt. For mange har vi lært det allerede som børn, fordi vi hele tiden holder øje med, hvad der er forventet af os. Det er et indbygget blik, som ubemærket sniger sig med ind i skabelsesprocessen.

Derfor passer Greta Schenks ’imposter syndrom’ også meget godt ind i det at have skriveblokade. Det handler om, at man ikke vil afsløres for rent faktisk ikke at være dygtig nok. Også selv om man ér dygtig nok. Skriveblokaden er nemlig skabt af en indre stemme, der hele tiden stopper én og spørger, om det, man laver, nu også er godt nok.

”Man bliver nødt til at finde ind til et sted, hvor skriveprocessen bliver legende og fri – og ikke så produktfokuseret. For hvis man er i gang med at redigere, mens man skriver, og imens man får idéer og er der, hvor man egentligt bare skal være undersøgende, nysgerrig og kreativ, så mister du noget. Du mister din mulighed for at tænke kreativt og nyt, fordi du allerede er i gang med at redigere, vurdere og sortere noget fra, inden det er tænkt eller skrevet,” siger Cecilia Krill.

Skriveblokaden kan på den måde ses som en form for selvcensur, og ifølge Cecilia Krill er selvmonitorering noget, der virkelig kan slukke kreativiteten.

Vi har for travlt

Hun peger samtidig på, at skriveblokaden kan opstå, fordi vi har for travlt. Simpelthen. For travlt til at sætte os ned og bare være i flow og bare skabe. Musikbranchen kan have en tendens til at hylde effektivitet og målbar succes, hvilket ifølge Cecilia Krill er med til, at man har svært ved at sætte tid af til rent faktisk at skrive og skabe fordybet.

Sådan ser Greta Schenk også på sin oplevelse med skriveblokaden. I januar 2023 tog hun i studiet med to samarbejdspartnere, og pludselig skete der noget. Noget andet var, at hun også pludselig fik mere tid, fordi hendes barn startede i institution, og hun fik mere søvn igen.

Hun føler samtidig, at hun bragte en masse ufærdige skitser med ind i studiet – men med et nyt perspektiv viste dette sig ikke som et problem, men som en åbning til sangene til et album.

”Tanken var, at vi bare skulle lege i studiet. Vi startede med at lave et cover af en Enya-sang for at fjerne fokus fra mig, og på den måde fik vi knækket koden. Der fik jeg troen tilbage til, at jeg godt kunne skabe musik,” husker Greta Schenk.

Faktisk endte hun også med at bruge alt materiale fra sin periode med skriveblokade på sit tredje album, ’Portals’. Fordi det var jo ikke helt skidt alt sammen. Men hun havde i perioden kun set kritisk på det og ikke forstået, hvordan det kunne blive til hele sange. I dag ved hun, at hvis hun havde set på det som skitser og byggesten hen mod det færdige album, havde forløbet været helt anderledes.

Cecilias bedste tips mod skriveblokade

• Forsøg at skrive som om ingen skulle se det færdige produkt. Det beroliger din indre kritiker.
• Træn din ’skrivesans’ dagligt ved at skrive noget, der ikke skal bruges til noget. Det kan være små beskrivelser af dine omgivelser eller ting, du kan huske fra din barndom.
• Find tre tilfældige ting i rummet, og brug 5 minutter på at skrive nogle hurtige linjer, der rimer. Det skal hverken være godt eller dårligt.
• Prøv morgensider: Skriv tre håndskrevne A4-sider hver morgen uden andet formål end at skrive. Skriv lige, hvad der falder dig ind uden at vurdere det undervejs.
• Spørg dig selv ”Hvad ville jeg skrive, hvis jeg ikke skulle være dygtig, eller hvis ingen skulle læse det?”. Lad pennen føre tanken, når du svarer. Så slipper du for selv at skulle finde på noget.
• Frygt ikke det banale. Skriv hellere en sang om pletterne på den banan, du har i tasken, end ingenting. Bare skriv noget.
• I første omgang handler det ikke så meget om, hvad du skriver, men at du skriver. Det handler om at slippe præstationen, sætte tid af og skabe et safe space for kreativiteten.
• Kontakt en coach eller en rådgiver for at få hjælp til at overkomme blokaden. Autor har nogle tilknyttet, du kan få hjælp af.

Greta Schenks bedste tips mod skriveblokade

• Hvis du ikke kan skabe musik, så fokusér i stedet på alt det rundt om musikken. Det visuelle, titlen eller skitser til musikvideoer – brug din inspiration her.
• Prøv at lege og lave noget bevidst dårligt. Det fjerner presset for at lave noget, som skal blive et hit.
• Brug den tid, du har. Man kan godt tro, at man skal have det perfekte setting til at skabe, men hvis det du har er en halv time i metroen, så brug den.
• Giv dig selv nogle benspænd, så du er begrænset og ikke har alle muligheder i verden. Det er der kreativiteten bedst kan udfolde sig. 
• Tag en pause. Vi har ofte for travlt, og det kan dræne kreativiteten. Tag pauser til bare at stirre ud i luften eller gå en tur og tænke tanker.

Vil du dykke dybere?

• Hvis du læste sidste nyhedsbrev, hvor vi dykkede ned i AI, kan det være, du finder den herartikelinteressant. Den fortæller, hvordan du kan bruge AI til at overkomme en skriveblokade.
• Forfatteren Rayne Fisher-Quann undersøger også i dette essay, hvordan AI kan bruges til at overkomme skriveblokade – måske du kan spejle dig i hendes refleksioner?
• Du får lige endnu et essay fra Substack. Denne gang er det forfatter Jenny Zhangs refleksioner om skriveblokade og idéen om, at gode ting bare nogle gange tager tid.

Artiklen udkom første gang som nyhedsbrev den 26. marts 2025.

Skrevet af Nanna Frank

Kunstig intelligens – eller AI – har gjort sit indtog på verden. I flere virksomheder bliver ansatte opfordret til at bruge det i hverdagen, og privat kan det bruges til alt fra at lave madplaner til at skrive den gode besked på Tinder.

Men kunstig intelligens har også gjort sit indtog i musikbranchen, og det er ikke sket på en helt ordentlig måde.

Velkommen til dette nye nyhedsbrev fra vores hånd. Dette er første nyhedsbrev i en lang række, som er sat i verden for at oplyse og videndele med dig, så du bliver bedre rustet til et liv i musikbranchen.

I det her nyhedsbrev sætter vi fokus på kunstig intelligens i musikbranchen og forsøger at svare på det helt store spørgsmål: Hvordan kommer branchen til at se ud om fem år, når vi kigger på kunstig intelligens?

Fremtiden rummer en individualiseret lytteoplevelse

Derfor giver det mening at vende blikket mod fremtidsforskning, hvis vi skal spå om fremtiden i det samfund, vi lever i. Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker, og hun peger på, at kunstig intelligens kommer til at give os som lyttere mere individualiseret musik.

Det vil sige, at du kan få præcis den sang skabt, som du har brug for. Hvis din kat er død, kan kunstig intelligens lave dig en sang, som kan hjælpe dig med at bearbejde lige præcis dine følelser.

“Vi kommer til at få åndelige musikkrammere i forskellige situationer”, forklarer hun.

Det betyder også, at vi kommer til at kunne lytte til det samme nummer på flere forskellige måder. Hvis jeg godt kan lide en sang, men synes, at der mangler lidt bas, kan jeg pludselig få mere af det. Og hvis du synes, der skal en kraftigere synthesizer til i C-stykket, kan du få det. Musikken kommer altså til at blive versioneret på den måde, man selv gerne vil have det. Vi får samme oplevelse ud af det, men vi hører forskellige versioner af musikken.

“Vi ser det allerede nu i smarte headsets, hvor det bliver en form for silent listening, og vi kan høre hver vores version af en specifik sang. Samtidig bliver koncerten, hvor vi står i kor og synger, kun vildere og vigtigere, fordi vi bliver så fragmenterede i vores dagligdag”, fortsætter Liselotte Lyngsø.

Bliv en bedre version af dig selv

Hun forudser desuden, at virtual reality kommer til at få et endnu større indpas i verden, end det har allerede. Der er tale om virtuelle koncerter eller hologrammer, hvor man kan se en koncert, selv om man ikke er til stede i rummet. På den måde får man mulighed for at rejse mellem tid og sted.

Alligevel understreger hun, at der stadig kommer til at være brug for kreativitet, kant og for de nye, der provokerer.

“Det kræver tid og sjæl, indlevelse og empati. Det er de ting, vi som lyttere ikke ved, at vi har brug for, men som vi savner”, slår hun fast.

Som musikskaber kommer kunstig intelligens også til at danne grobund for en demokratisering. Man behøver ikke længere have en lang uddannelse i musikskabelse, fordi kunstig intelligens nu kan hjælpe dig i dit virke.

“Du kan få den kunstige intelligens til at træne dig. Undersøgelser viser, at hvis du er nybegynder, kan kunstig intelligens løfte dig med 43 procent. Hvis du er trænet og dygtig, kan den løfte dig med 17 procent, men hvis du er den bedste i verden, bliver du faktisk sænket med 2 procent”, siger hun.

Den kunstige intelligens vil nemlig kunne observere dit greb på guitaren og komme med forslag til, hvordan du bliver endnu dygtigere. Og det lyder jo meget godt, synes du ikke?

Det er et paradigmeskifte

Mens fremtiden for lyttere ser interessant ud, ser det bare lidt anderledes ud for skaberne.

Hvis du spørger Nicolai Franck, der er Tech Scout & Head of Emerging Technology hos Koda, er det nemt at få øje på de mange muligheder teknologien giver, men der er også en mere kompleks side til den verden, som kunstig intelligens nu præsenterer for musikskabere.

Han kalder det, at kunstig intelligens nu kan generere musik, for et paradigmeskifte. På samme måde som da bilerne kom til, og hestevognene blev udfaset, ser vi nu et kæmpe skifte i den teknologiske verden, som potentielt kan få store konsekvenser for musikskabere og komponister.

“Indtil for få måneder siden har det kun været mennesker, der kunne lave musik, men nu har computeren også fået den evne. Den kan genere noget, der minder ufatteligt meget om menneskeskabt musik”, siger Nicolai Franck.

Han deler AI-musik op i to kategorier: De AI-assisterede sange og de AI-genererede sange.

Det betyder, at hvis du som komponist eller sangskriver ikke lige kan knække koden til det helt rigtige omkvæd, så kan du søge hjælp hos kunstig intelligens, eller hvis du lige skal have teksten i første vers helt rigtigt, så har du mulighed for at få hjælp. Her har du stadig lavet sangen, men du har fået lidt teknologisk hjælp til at gøre den helt perfekt.

Men de AI-generede sange er altså sange, der er kommet til verden ved få tryk på en computer, noget som alle mennesker kan gøre, uagtet musikalske evner. Det kan være gennem programmer som Suno eller Udio.

De nye teknologiske muligheder har gjort, at Koda har måtte definere regler for, hvad det kræver at beskytte sange, der er lavet med AI. Kort fortalt betyder det, at man godt kan registrere AI-assisterede sange med sig selv som ophaver, hvis kunstig intelligens er blevet brugt som et hjælpemiddel. Man kan derimod ikke registrere en sang, der er 100% genereret af kunstig intelligens, fordi det kræver en menneskelig og kreativ indsats at få ophavsret på en komposition eller sangtekst.

Og det skaber en helt anden problematik.

Hvis musik genereret af kunstig intelligens ikke kan rettighedsbeskyttes, betyder det også, at det bliver noget nær gratis at bruge.

“Konsekvensen af det scenarie er, at det vil presse prisen på musikrettigheder, fordi man måske i en butik vælger at spille AI-genereret musik, fordi det er billigere end menneskeskabt musik”, siger han.

Det samme ser man på streamingtjenester, hvor tjenesterne kan vælge at lægge AI-genererede sange på deres playlister i stedet for menneskeskabt musik – for på den måde at slippe for at udbetale rettighedspenge.

Det store rettighedsspørgsmål

Samtidig bliver vi også nødt til at spole tilbage til, hvordan de her kunstige intelligenser er bygget.

De er nemlig trænet på millioner af sange, som er skrevet og udgivet gennem de seneste mange årtier. Altså trænet på musik, der er rettighedsbeskyttet, uden at AI-tjenesterne har fået tilladelse eller betalt for de beskyttede sange.

“Det er det, de helt store slagsmål handler om lige nu. Lovgivningen er uklar, og derfor ser vi også musikbranchen både i Europa og i USA sagsøge AI-firmaerne for at få domstolenes ord for, at AI-firmaer skal betale for musikrettigheder på lige fod med alle andre, der ønsker at bruge musikken”, siger Nicolai Franck.

På den måde er dette dilemma blevet storpolitisk i musikbranchen. Lovgivningen kan ganske enkelt ikke følge med – simpelthen fordi man aldrig har oplevet noget lignende før.

Dine indtægter risikerer at falde

En ny rapport fra CISAC, en international organisation, der har til formål at beskytte rettighederne og fremme skabernes interesser verden over, peger på, at musikskabere står til at miste 24 procent af deres indtægter i 2028, hvis udviklingen fortsætter, og der ikke lovgives eller indgås licensaftaler. Det kan naturligvis være mindre, men det kan også være højere.

“Det er en økonomi, der bliver taget fra musikfaget og overført til AI-selskaber, som jo grundlæggende har taget skabernes rettigheder for at bygge deres forretning. Og det er vigtigt at huske, at uden den gode, rettighedsbeskyttede musik, kan det slet ikke lade sig gøre at bygge kompetente AI-musiktjenester”, fortsætter Nicolai Franck.

Den helt centrale problemstilling er altså, at mange AI-firmaer mener, de må bruge andres rettigheder uden at betale for dem. Og efterfølgende udbyde AI-musiktjenester, der konkurrerer direkte mod de selvsamme sangskrivere og komponister – og som dermed kan få direkte negativ indflydelse på musikskabernes indtjening.

Men selv hvis der kommer styr på rettighederne, så vil AI være med til at ændre musikskabelsen og brugen af musik, vurderer Kodas Tech Scout. AI er på mange måder et paradigmeskifte for musikskabere – og det at være musiker kommer til at blive anderledes, end det er i dag, slår Nicolai Franck fast.

Heldigvis er der en række organisationer, der kæmper for, at komponister, sangskrivere og alle dem, der står bag den musik, vi alle nyder godt af, får en rimelig betaling. Det er en kamp, og den er i fuld gang i hele verden.

Tre måder at bruge kunstig intelligens på i dag

• Der findes en række plugins, som du kan downloade til dit musikprogram. Det er plugins, der gennem kunstig intelligens kan hjælpe dig med at mixe, mastere eller producere.
• Andre plugins kan hjælpe dig med melodierne, når de skal skabes. Flere plugins har en database på en række instrumenter og lyde, som du kan bruge, når du lige mangler den helt rigtige tromme til din sang.
• Chat GPT kan være din bedste ven, når teksterne skal skrives, fordi I sammen kan hjælpe hinanden til at finde de helt rigtige ord til din tekst. Husk, at jo bedre du er til at prompte, jo bedre er dine svar fra den kunstige intelligens.

Seneste nyt om kunstig intelligens

• Over 1000 musikere – herunder Kate Bush, Damon Albarn og Annie Lennox – er gået sammen om albummet ’Is This What We Want?’, der er skabt i protest mod den britiske regerings lovgivning om kunstig intelligens. Læs mere om albummetlige her
• Rapporten fra CISAC, som Nicolai Franck henviser til, beskriver med dystre tal, hvordan fremtiden ser ud for musikskabere, hvis der ikke bliver lovgivet på området. Læs hele rapportenher
• Kunsthistoriker Majken Overgaard giver i denne podcast sit bud på, hvordan man kan forstå, udfordre og kritisk interagere med kunstig intelligens. Måske det kan inspirere dig i dit virke?

Artiklen udkom første gang som nyhedsbrev den 12. marts 2025.