Fantastiske filmkomponister 2025
Kom med på et inspiratorisk ophold for den etablerede filmkomponist med fokus på personlig og kompetencemæssig udvikling. Campen finder sted 25.- 27. august 2025 på det fantastiske Møn Retreat. Ansøgningsfristen er 1. juni kl. 23.59.

I en medie -og filmmæssig verden, som udvikler sig hastigt i disse år, er det essentielt at udvikle sig både håndværksmæssigt og personligt, således at inspirationen bliver ved med at blive næret i et forhold, hvor man som menneske også bliver styrket. Fokus for årets camp bliver samarbejder og kompetencer til at skabe et sundt og givende arbejdsmiljø. Denne udvikling ønsker vi hos Autor at fremme igennem et tredages intensivt ophold, hvor I som skabende komponister bliver mødt af skandinaviske oplægsholdere.
Målet med inspirationsopholdet er, at I som deltagere tilegner jer nye erkendelser om både jer selv, jeres værktøjer og den branche, I befinder jer i. Samtidig får I mulighed for at være sammen med kollegaer i et respektfuldt rum.
Hver dag bliver de deltagende komponister præsenteret for tanker, teknikker og
overvejelser af nogle de førende kunstnere indenfor film -og mediebranchen samt
eksperter, der har fokus på mennesket og dennes mentale pleje.
Inspirerende oplægsholdere

Til årets camp kommer Jon Ekstand og Rebekka Karijord og fortæller om deres samarbejde. Den norske komponist Kåre Christoffer Vestrheim gæster kurset og indvier i arbejdet og processen omkring at skabe lydsiden til Makta, hvor de var 4 komponister indvolveret.
Jacob Snavely vil til en åben Q/A-session dele tanker om kontraktlige forhold. Cecilia Krill kommer og arbejder med personligt lederskab, mens åndedrætseksperten Kristian Kure-Bonne kommer og arbejder med åndedrættet, og indfører deltagerne i åndedrættets styrker.
Hver dag bliver I som deltagere præsenteret for tanker, teknikker og overvejelser af nogle af verdens førende kunstnere indenfor film -og mediebranchen samt eksperter, der har fokus på mennesket og dennes mentale pleje. Alt dette sker i smukke og sanselige omgivelser i et rum med maksimum 10 kolleger på Møn Retreat. Der vil være eneværelser og fuld forplejning.
Campen præsenteres af Autor og ledes af komponist og musiker Anders Filipsen. BFM har bidraget med sparring til årets program.
Ansøg senest søndag den 1. juni 2025 kl. 23.59.



om underviserne
om underviserne
Rebekka Karijord

Kunstner, komponist og producer Rebekka Karijord har altid taget livtag med store temaer og emotioner gennem sin mangeårige karriere. Kendt for sin eksperimenterende blanding af pop, folk og klassisk musik, har Karijord skabt sig en unik plads i musikverdenen med sin følelsesfulde stemme, komplekse kompositioner og modige udforskning af forskellige genrer. Fra sine mange filmkompositioner til samarbejdsudgivelser som “Archives of Longing” med Attacca Quartets Andrew Yee samt albummet “Complete Mountain Almanac” med kunstneren Jessica Dessner, The Nationals Bryce og Aaron Dessner, skiller Karijord sig fortsat ud som en unik og stærk stemme i den moderne musikscene, ved at forene det eksperimenterende med det tilgængelige.
Jon Petter Ekstrand

Jon Petter Ekstrand er svensk komponist og lyddesigner til film. Som komponist har han samarbejdet med filminstruktøren Daniel Espinosa om flere film, herunder Babylon Disease (2004), Outside Love (2007), Easy Money (2010) og Child 44 (2015). Siden 1999 har han arbejdet og bidraget som komponist eller lyddesigner på adskillige spillefilm, tv-film, tv-serier og kortfilm, herunder musik til fire episoder af den svenske tv-serie Sebastian Bergman. Ekstrand har studeret på Stockholm Filmskole, og hans første arbejde som komponist var den danske kortfilm The Fighter (2003), også instrueret af Daniel Espinosa.
Kåre Christoffer Vestrheim

Siden sin debut som filmkomponist i 2005 med “Pitbull-Terje” har Vestrheim arbejdet på adskillige film i en bred vifte af genrer – fra minimalistisk, folkelig stemning til storslåede og mørke elektroniske synth-scores og klassiske kompositioner for fuldt symfoniorkester. For nylig modtog filmen “Ninjababy” (2021) adskillige priser, herunder Publikumsprisen på SXSW, European Film Award for Bedste Komedie og en Special Mention ved Berlinale 2021.
Vestrheim har også komponeret musik til en række tv-serier, herunder den 12 episoder lange dramaserie Makta (Power Play), som vandt HARPA Nordic Film Composers Award 2025 samt priserne for Bedste Serie og Bedste Musik ved Canneseries 2023.
Vestrheim er desuden en anerkendt pladeproducer og har produceret over 100 albums gennem de sidste 20 år på tværs af alle genrer. Komposition af musik til film og tv er i øjeblikket hans primære beskæftigelse.
Cecilia Krill

Cecilia Krill er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomuddannet i ledelse & coaching, samt Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser med speciale i kreativitet fra AAU.
Som underviser og coach trækker hun på mange års erfaring som iværksætterrådgiver og underviser i kunstnerisk entreprenørskab på landets konservatorier. I Autor-regi er hun tovholder og underviser på de populære Drivkraft-forløb og yder individuelle coachingforløb med fokus på bl.a. personligt lederskab og motivation. Derudover har Cecilia Krill mange års erfaring som udøvende musiker.
Jacob Snavely

Jacob Snavely er direktør for OONA, et internationalt orienteret managementbureau, pladeselskab og musikforlag med base i Stockholm. Med en baggrund som ejer af et lille pladeselskab, manager og musiker, tog Snavely i 2019 initiativ til at grundlægge OONA med en lille gruppe af kunstnere og filmmusikkomponister i sit netværk . Platformen fremmer gensidig støtte, styrker kunstnerisk handlekraft og bidrager til en mere mangfoldig komponistscene. OONAs kerneværdier lægger vægt på langsigtet kunstnerisk udvikling og anerkender musikkens iboende værdi og betydning i audiovisuelle sammenhænge. Derfor brænder Jacob Snavely og OONA-teamet for at beskytte kunstneres ophavsret og understreger vigtigheden af at værne om det livsværk, musik ofte udgør.
Fakta om fantastiske filmkomponister
Fakta om fantastiske filmkomponister
Autor stiller 10 pladser til rådighed på arbejdsopholdet Fantastiske Filmkomponister, og du skal ansøge for at komme med. Opholdet varer tre dage, og det finder sted på Møn Retreat. Der vil være eneværelser og fuld forplejning.
Autor og Koda Kultur afholder hovedparten af udgiften i forbindelse med din deltagelse, men du skal selv betale 750 kr. i egenbetaling. Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil du modtage en faktura.
Spørgsmål til opholdet? Kontakt Anders Filipsen på Anders@filipsen.net
Transport: Transport til og fra Møn står man selv for (kan evt. koordineres med de andre deltagere).
Hvornår: 25.-27. august 2025
Hvor: Møn Retreat
Ansøgningsfrist: Søndag den 1. juni kl. 23.59.
NB: Som professionel filmkomponist har du mulighed for at søge støtte til camps og evt. tabt arbejdsfortjeneste via DFI. Eventuelle spørgsmål til støtteordningen rettes direkte til DFI.
Sådan søger du
Sådan søger du
Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet og religion til at søge, så vi kan skabe et så repræsentativt ophold som muligt!
Alle interesserede Koda-medlemmer kan ansøge om at komme med. Holdet udvælges af Anders Filipsen sammen med en anden medudvælger, og formålet er at sammensætte et blandet hold på højt niveau.
Der ansøges via Koda Kulturs ansøgningssystem. Du logger ind med dit Nem-ID. Vælg Arbejdsophold og “Fantastiske filmkomponister”. Her bliver du bedt om:
- En kort ansøgning, hvor du forklarer, hvorfor du skal med på campen. Kom gerne ind på:
– Din erfaring med filmkomposition.
– Hvad dine forventninger er til opholdet.
– Hvis du har nogen særlige behov. - Minibiografi/CV (pdf).
- Tre musikstykker – enten som link til offentligt tilgængelig website (ikke streamingtjeneste) eller vedhæftet som mp3/m4a.
Vi anbefaler, at du laver din ansøgning i god tid inden ansøgningsfristen, så der er tid til at få teknisk bistand fra sekretariatet, hvis nødvendigt.
Campen bliver til via Kodas kulturelle midler.
