DJBFA’s årlige ordinære generalforsamling finder sted den 24. marts 2020 i Kosmopol i København K. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Bemærk: Denne nyhed er bevaret i sin oprindelige form af arkivmæssige årsager. Datoen er siden blevet rykket grundet coronavirus.

Der indkaldes nu til ordinær generalforsamling i DJBFA tirsdag d. 24. marts 2020 kl. 12.00 – cirka 18.30.

Generalforsamlingen 2020 foregår i Mødesalen i Kosmopol, Fiolstræde 44, København K (lige ved siden af Nørreport St.). Efter generalforsamlingen byder vi på en hyggelig middag.

Overordnet tidsplan for dagen:
Kl. 11-12: Indskrivning
Kl. 12-18.30: Generalforsamling
Fra kl. 18.30: Middag i Festsalen

Den årlige generalforsamling er DJBFA’s højeste myndighed. Her kan du som fuldgyldigt medlem af DJBFA for alvor få indflydelse på foreningens kommende prioriteringer. Du har også mulighed for at komme med forslag, du kan stemme på nye bestyrelsesmedlemmer eller selv stille op til bestyrelsen.

Al info om, hvordan du tilmelder dig, om middagen, detaljeret dagsorden, opstilling til bestyrelse osv. følger i 2020. Hold øje med DJBFA’s hjemmeside og nyhedsbreve.

Husk, at du kan få refunderet dine transportomkostninger i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Læs mere under Medlemsservice.