Rådgivning
Som medlem af Autor kan du få både juridisk og økonomisk rådgivning. Vores juridiske rådgivning er dog åben for alle Koda-medlemmer.
Bemærk: Rådgivning er for komponister, sangskrivere, producere og tekstforfattere selv. Og altså ikke managere osv.
finansiel rådgivning
finansiel rådgivning
Du kan som medlem få økonomisk rådgivning. Dette kan være rådgivning om skat, moms, opstart af egen virksomhed, fradrag, regnskab og meget mere. Det tilbyder vi i samarbejde med Lars Thomsen fra Velo Revision.
Kontakt os på mail, så hjælper vi dig videre: lars@autor.dk
Barselsrådgivning
Barselsrådgivning
Få vejledning om din barsel – så du trygt kan fokusere på det vigtigste
Når du som selvstændig, lønmodtager eller med et sammensat arbejdsliv planlægger din barsel, kan det være en stor udfordring at overskue regler, muligheder og rettigheder. Mange oplever usikkerhed omkring økonomi, planlægning og administration – og det kan tage fokus fra det, som barslen egentlig skal handle om: at få en tryg start på livet som familie.
SELVSTÆNDIG
Som selvstændig kan det være særligt komplekst at balancere barsel og virksomhed. Hvordan sikrer du indtægten? Hvordan håndterer du kunderne? Og hvilke muligheder har du for barselsdagpenge?
LØNMODTAGER
Som lønmodtager kan det være svært at navigere i overenskomster og lovgivning. Mange er i tvivl om, hvilke rettigheder de har, hvordan de bedst tilrettelægger deres barsel, og hvordan reglerne konkret gælder i deres situation.
KOMBINERET INDTÆGT
Og så er der alle dem, der har kombineret indtægt, måske modtager B-honorarer eller er periodevist ansat som lønmodtager.
Gennem Autor kan du få individuel vejledning af barselskonsulent Anne Line, så du får overblik og tryghed, når du skal på barsel.
Med denne hjælp får du:
- En forståelig gennemgang af dine muligheder.
- Vejledning om, hvordan du bedst planlægger din barsel.
- Hjælp til at formulere eventuelle spørgsmål til Udbetaling Danmark.
- Klarhed over, hvilke frister du skal overholde.
Vigtigt at vide: Anne Line tilbyder vejledning i barselsreglerne, men det er Udbetaling Danmark, der som myndighed behandler ansøgninger om barselsdagpenge og afgør, om du er berettiget til barselsdagpenge, samt hvor meget du eventuelt kan få udbetalt.
Om Anne Line:

Anne Line har arbejdet professionelt med barselsreglerne siden 2007, både som sagsbehandler i Udbetaling Danmark og på arbejdsgiversiden – og altid med fokus på at gøre reglerne forståelige. Med sin erfaring kan hun besvare langt de fleste spørgsmål, du måtte have om barselsreglerne.
Tilbuddet gælder kun Autors medlemmer. Kontakt autor@autor.dk for at benytte dette tilbud.
Vær også opmærksom på, at du kan sætte dit Autor-medlemskab på pause (hvis du betaler månedligt), mens du er på barsel.
JURIDISK rådgivning
JURIDISK rådgivning
Vi har nogle af de bedste jurister i ophavsret tilknyttet, der kan hjælpe dig med blandt andet:
- Musikforlagskontrakter
- Pladekontrakter
- Licenskontrakter
- Managementkontrakter
- Kontrakter om musik i film eller reklamer
- Krænkelser af dine ophavsrettigheder
Jurakontoret er en rådgivningsfunktion: Vi fører altså ikke retssager for enkeltmedlemmer, ligesom vi ikke skriver eller forhandler kontrakterne for medlemmerne. Jurakontoret yder ikke rådgivning om bl.a. ansættelsesret, skat, moms, selskabsret og kontrakter underlagt udenlandsk ret.
HVAD SKAL EN HENVENDELSE TIL JURAKONTORET INDEHOLDE?
Du skal skrive til info@musik-jura.dk. I din henvendelse til Jurakontoret er det et krav, at du i din første mail oplyser, om du er medlem hos DPA, Autor, DKF og oplyser dit Koda medlemsnummer.
Din mail skal derudover indeholde et udtrykkeligt samtykke til, at vi må videregive oplysninger til Koda om, at du har henvendt dig til os for at få rådgivning. Vi videregiver alene dit Koda-nummer, og ingen yderligere oplysningerne vedrørende din henvendelse.
Koda har stillet dette krav, idet de skal bruge oplysningen til statistiske formål, og Koda kan offentliggøre statistikken i anonymiseret og ikke-identificerbar form.
Da vores rådgivning er finansieret af Kodas kulturelle midler, skal Koda bruge denne oplysning til deres årlige statistik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til, at vi videregiver oplysningen om dit Koda-nummer til Koda. Dette kan du gøre ved at skrive til info@musik-jura.dk
Har du ikke i din mail oplyst os om dit Koda-nummer, dit eventuelle medlemskab af Autor, DKF eller DPA, og givet samtykke til at vi må videregive oplysningen om dit Koda-nummer til Koda til statistiske formål, vil din henvendelse ikke blive besvaret.
Derudover behandler ikke din henvendelse, før vi har identificeret alle parter, herunder evt. modparter/kontraktsparter i sagen.
Adresse:
Jurakontoret
Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 København Ø
Mail: info@musik-jura.dk
Jurakontoret består af: Advokat (H) Casper Andreasen (www.calaw.dk) og juridisk assistent Carl Bruno Weitling.
Gode råd FØR DU henvender dig
Gode råd FØR DU henvender dig
Send en mail, hvor du uddyber din sag, for at komme i kontakt med Jurakontoret. På den måde har vi bedre mulighed for at forberede og danne os et overblik over din sag.
Når du henvender dig for at få hjælp til en kontrakt, er det vigtigt, at:
- du selv har læst kontrakten grundigt
- du i din mail til Jurakontoret stiller konkrete spørgsmål til kontrakten
- du gør opmærksom på, om kontrakten indeholder de ting, du allerede har aftalt med din aftalepart på møder, i mails, over telefon osv.
Nyttige links
Nyttige links
Nedenstående links indeholder en kort redegørelse af, hvad en forlagsaftale er samt en beskrivelse af, hvad du som medlem skal være opmærksom på, når du får tilbudt en forlagsaftale:
Anbefalelsesværdig forlagskontrakt: musikforlagsaftale.pdf
Kodas medlemshåndbog for forlag: www.koda.dk
Autorforeningernes og forlæggernes fælles: Code of Conduct.