Besat Af Musik 2024: Konference for musikskabere
Autor afholder for tredje år en stor konference i København for sangskrivere, komponister og producere. Gennem en hel dag præsenterer vi inspiration og vidensdeling med oplæg fra toneangivende kapaciteter.
Lørdag den 2. november 2024 fra kl. 09.30 i Musikhuset København kan du opleve oplæg om, hvordan man når i mål med sine projekter, hvordan man indspiller en god single, ledelse og mental sundhed som selvstændig, hvordan man laver engagerende publikumsinteraktioner og meget mere…
Alt sammen præsenteret af inspirerende kunstnere, såsom sangskriverne Bisse, GRETA og Reveal Party, samt brancheeksperter som Johannnes Dybkjær Andersson og Rob Abelow. Indimellem oplæggene byder vi på en god frokost, og vi slutter af med drinks og hygge.
Autors forperson Lasse Matthiessen byder velkommen, og Mikkel Frey Damgaard er dagens vært.
Besat Af Musik 2024 event på Facebook
Se galleri fra sidste års Besat Af Musik
Besat Af Musik oplæg
Dagen består af nu indslag og oplæg. Se korte beskrivelser herunder, og læs mere om hvert oplæg og oplægsholder i fold-ud-fanerne nederst på siden.
Bisse synger Morgensang
Bisse synger dagen ind med en intim klaverkoncert. Bagefter fortæller Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) om sine imponerende evner til at skrive og producere musik i et hæsblæsende tempo – hvordan bliver man bedre til at færdiggøre sine projekter?
GRETA og Søren Buhl: Ét track – to holdninger
Hvordan har Greta Münster (sangskriver og artist GRETA) og Søren Buhl (producer) lavet GRETAs spritnye single “We All Need Something”?
&LIFY og MentalVoice: Musikskaber – hvordan leder du dit team og din forretning?
Musikskabere, som står på scenen, udgiver og promoverer, står ofte helt alene ift. ledelsesopgaven. Hvordan leder du som musikskaber, hvor læsser du af, hvor styrkes du i din krævende, men ofte udefinerede rolle? Mental Voice og &LIFY med Johannes Dybkjær Andersson sætter fokus på lederrollen for musikskabere og kommer med bud på, hvordan man klarer sig på den lange bane, med det ansvar, som følger med.
Musikberiget: Meningen i Musikken v. Lisbeth Sagen
Musikberiget spiller musik for alvorligt syge børn på Rigshospitalet, og projektets leder, violinist Lisbeth Sagen, vil spille musikken for os, samt fortælle om at finde mening gennem musikken – selv i livets sværeste stunder.
Reveal Party: Queerliv i den danske musikbranche
Emily Holm Nyhuus aka. Reveal Party har skrevet bragende smuk og brutal musik om at være transkvinde i det danske sundhedssystem. Men hvordan er det egentlig at være transkvinde i den danske musikbranche? Det fortæller Emily om, og hun deler også sine tanker om at bruge queerness som kreativ kraft.
Rune Thorsteinsson: Show AND Tell – om publikumsinteraktioner til koncerter
Hvordan sammenkoger man performance, publikumsinteraktion og musikpædagogik til at skabe nærværende koncertoplevelser? Det giver Rune et bud på – og inviterer publikum til selv at deltage.
Liv Moeslund: Liquid lights – Kage med live visuals
Har du nogensinde fået livevisuals serveret til din kage?
Rob Abelow: Why you should focus on getting 1 real fan instead of 1 million streams
Rob Abelow er en vigtig stemme, når der tales om udviklinger og globale strømninger i musikbranchen. I dag fortæller han om, hvorfor det er vigtigere (og nemmere) at opbygge en kerne af investerede fans, end at jagte streams på Spotify. Live fra The United States of America til Vesterbro.
Program for Besat Af Musik 2024:
- 09.30 Dørene åbner + Promt din egen Ai-sang
- 10.30 Bisse: Bisse synger Morgensang
- 11.00 GRETA og Søren Buhl: Track deep dive: “We All Need Something”
- 11.45 Pause
- 12.00 &LIFY og MentalVoice: Hvordan leder du dit team og din forretning?
- 12.45 Frokost
- 13.30 Musikberiget: Meningen i musikken – om at spille musik på Rigshospitalets børneafdeling
- 14.00 Reveal Party: Queerliv i den danske musikbranche
- 14.25 Rune Thorsteinsson: Show AND Tell – om publikumsinteraktioner til koncerter
- 14.50 Liv Moeslund: Liquid lights – kage med livevisuals
- 15.25 Rob Abelow: Why you should focus on getting 1 real fan instead of 1 million streams
- 15.40 TBA
- 16.00 Drinks
Hvad: Konference for musikskabere: Besat Af Musik
Hvornår: Lørdag den 2. november kl. 09.30-17.30
Hvor: Musikhuset København, Vesterbrogade 59, 1620 København
Læs mere om de forskellige programpunkter her:
bisse: morgensang
bisse: morgensang
Bisse synger dagen ind med en intim klaverkoncert. Bagefter fortæller Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) om sine imponerende evner til at skrive og producere musik i et hæsblæsende tempo – hvordan bliver man bedre til at færdiggøre sine projekter?
Om Bisse:
Bisse er den danske sangs farverige fornyer. Fra et sted mellem højskolesangbog og højlydt provokation – eller mellem C.V. Jørgensen, Nick Cave og Frank Ocean – har Thorbjørn Radisch Bredkjær som Bisse udgivet indtil videre 13 albums siden 2015.
Siden sommeren 2021 har Bisse opført sine såkaldte klaverkoncerter rundt omkring i Danmark. Hvilke sange, der kommer med denne morgen, er ikke til at sige – med sine klaverkoncerter giver Bisse alene på scenen en uforudsigelig rundtur i sit vidtforgrenede repertoire, der rummer både singer/songwriter, rock og revy!
greta & søren buhl: track deep dive
greta & søren buhl: track deep dive
Ét track – to holdninger. Hvordan har Greta Münster (GRETA) og Søren Buhl (Producer) lavet GRETAs spritnye single “We All Need Something”?
Deres forudgående samarbejde på albummet Portals, høstede henholdsvis 5 og 6 stjerner i Soundvenue og Gaffa og i dag får vi indblik i deres arbejdsproces. Hvordan mødes en sangskriver og en producer, hvordan arbejder de sammen og hvornår er det svært at blive enige? Vi kigger helt ind i Greta og Sørens studiesession, vi lytter til de forskellige spor de har optaget og spørger dem hvordan rumklange, equalisere og kompressorer bedst bliver formet til at understøtte en kunstnerisk vision.
Om GRETA:
GRETA har skabt bølger på musikscenen med sin unikke lyd, der kombinerer nostalgiske toner med futuristiske vibes. “Hendes seneste Album Portals er flere steder blevet hyldet som et mesterværk, der både byder på musikalsk finesse, eksperimentalfryd og dybde”, skriver Roskilde Festival hvor GRETA bl.a en masse andre Festivaller har spillet i år.
Om Søren Buhl:
Søren Buhl Lassen er producer og musiker og er bl.a. trommeslager i Blaue Blume. Han har lavet højtroste produktioner sammen med mange bands og artister heriblandt Brimheim, GRETA , Guldimund og Barselona. Han har en særegen evne til at skabe tekstur og liv i en produktion, som gør ham til en af de mest eftertragtede samarbejdspartnere at have bag mixerpulten.
&LIFY og MentalVoice: HVORDAN LEDER DU DIT TEAM OG DIN FORRETNING?
&LIFY og MentalVoice: HVORDAN LEDER DU DIT TEAM OG DIN FORRETNING?
Musikskabere, som står på scenen, udgiver og promoverer, står ofte helt alene ift. ledelsesopgaven. De er ledere – ofte uden helt at vide det, eller vide, hvad det indebærer. Det er ofte uden tydeligt mandat og det er svært at lede i et ureguleret arbejdsmarked.
Hvordan leder du som musikskaber, hvor læsser du af, hvor styrkes du i din krævende, men ofte udefinerede rolle, hvor finder du spejling, undervisning, et klap på skulderen og styrke til næste skridt?
Mental Voice og &LIFY sætter fokus på lederrollen for musikskabere og kommer med bud på, hvordan man klarer sig på den lange bane, med det ansvar, som følger med. Oplægget holdes af Johannes Dybkjær Andersson fra &LIFY og Kamilia Amélie og Anders Vorborg fra Mental Voice
Om Johannes Dybkjær Andersson og &LIFY
Johannes Dybkjær Andersson der er manden bag &LIFY, har en bred erfaring fra medie- og musikbranchen, hvor han bl.a. har været Kreativ Udviklingsleder på DR P3, CEO, Creative Director & Founding Partner i det kreative musikbureau Volume, samt A&R og International Marketing Manager i Sony Music. Johannes har gennem de sidste 20 år arbejdet med over 400 kunstnere og kreative iværksættere, såsom: The Minds of 99, MØ, Mew, Benjamin Hav/Benal, Pil, Fallulah, Simon Kvamm og Peter Sommer/De Eneste To, Katinka, Pernille Rosendahl, Patina, Per Vers og Thomas Dydahl.
Om Mental Voice
MentalVoice er en nonprofitorganisation der arbejder for at øge bevidstheden omkring mental styrke og trivsel i den danske musikbranche. Vi ønsker at sikre et sundere arbejdsmiljø for musikskabere, musikere og branchefolk. Vores mål er at give ressourcer og mentale redskaber, så alle kan performe og trives optimalt i musikbranchen.
musikberiget: meningen i musikken
musikberiget: meningen i musikken
”På Rigshospitalet ligger nogle af landets mest syge børn. Nogle af dem har så svækket et immunforsvar, at de ligger i isolation. For de kan dø, hvis de får en infektion. Ved indgangen til isolationsstuer er der ofte en sluse, man kommer ind i, før man træder ind på stuen og i sådan en sluse, kan der lige nøjagtig klemmes en harpe, to nodestativer og en violin ind. Og så de to, der spiller på instrumenterne…”
Sådan starter Kristeligt Dagblads artikel om Musikberiget. Musikberiget spiller musik for alvorligt syge børn på Rigshospitalet og i dag vil projektets leder, violinisten Lisbeth Sagen spille musikken for os, samt fortælle om at finde mening gennem musikken – selv i livets sværeste stunder.
Om Musikberiget:
Tilbage i 2009 fik violinist Lisbeth Sagen en god idé. Hun syntes nemlig, at der manglede musik på hospitalerne, efter selv at have været indlagt med hendes datter i en længere periode. Hun manglede musikken. Og hun manglede et sted, hvor følelserne kunne få frit spil, uanset om de handlede om sorg eller lettelse. Fra idéen opstod tog det fart, og Lisbeth startede ene kvinde MusikBeRiget og spillede alene for patienter og pårørende. Gennem netværk fik hun opbygget et team af nærværende, empatiske og dygtige musikere, der kunne hjælpe hende med at udleve hendes mission: At bringe musik ind i familiernes ofte strengt regulerede hospitalshverdag.
reveal party: Queerliv i den danske musikbranche
reveal party: Queerliv i den danske musikbranche
Emily Holm Nyhuus alias Reveal Party har skrevet bragende smuk og brutal musik om at være transkvinde i det danske sundhedssystem. Men hvordan er det egentlig at være transkvinde i den danske musikbranche? Det fortæller Emily om og hun deler også sine tanker om at bruge queernes som kreativ kraft.
Om Reveal Party:
Emily Holm Nyhuus’ dybt intime og personlige sangskrivning er lige dele hjemsøgende og beroligende. Hjemsøgende fordi hun aldrig tøver med at italesætte sine grusomste følelser. Beroligende fordi man kan støtte sig op ad den, hvis man nogensinde har været de samme emotionelle steder som hende. Under kunstnernavnet Reveal Party skaber hun kraftfuld indierock, der trækker på både singer/songwriter- og emo-traditioner.
Reveal Party fortæller historier om kærlighed og sit liv som transkvinde med en tongue-in-cheek, spiddende sarkasme. Inspirationskilderne er både smertelig midwest emo og opløftende popsange, og derfor klinger Reveal Partys musik både af melankoli og håb. Fælles for sangene er de skarpe, rå tekster, Emily’s bløde, men stålsatte stemme og et hav af distortede guitarer.
rune thorsteinsson
rune thorsteinsson
Show it AND tell it! – Publikumsinteraktioner med Rune Thorsteinsson. Rune Thorsteinsson er en dygtig musikformidler, -komponist og -underviser. I dag vil han fortælle om hvordan han sammenkoger performance, publikumsinteraktion og musikpædagogik til at skabe nærværende koncertoplevelser. Sidst men ikke mindst, udfordrer han i dag publikum til selv at deltage – et rum fyldt med musikere og Rune som kapelmester – det kan kun blive godt!
Om Rune Thorsteinsson:
Rune Thorsteinsson er en musikalsk schweizerkniv – han har et instrument, en sjov tilgang og en kreativ ide klar til enhver situation og derfor har han også udfoldet sit talent i en farverig række af koncerter, workshops og musikundervisning. Rune tror ikke på opdelingen mellem at være publikum og performer, mellem at lytte og være med, i stedet ønsker han at forløse fællesskabets musikalske potentiale i enhver situation. Hans kreative tilgang og musikalske evner er bl.a. blevet hædret med to Carl priser og en Danish Music Award, han har turneret i Europa og Asien og han har samarbejdet med Danmarks Radio om videoproduktionen “Musiktime med Rune”.
Liv moeslund: liquid lights
Liv moeslund: liquid lights
Har du nogensinde fået livevisuals serveret til din kage? Nej, det tænkte vi nok – så derfor finder den dygtige lyskunstner og visualskreatør Liv Moeslund, sine overheadprojektorer frem til et håndlavet liquid light show, hvor landskaber af olie- og frugtfarve projekteres op i rummet. Liv skaber et univers, hvor man ikke helt begriber, om man er blandt store, voksende planeter eller pulserende celler i et mikroskop. Livs yndlingskage er (formentlig) rabarber crumble, men i dag lader hun sig inspirere af en lækker rødbedekage med farin, ingefær, og chokolade.
Om Liv Moeslund:
Liv Moeslund har bl.a. lavet visuals på Roskilde Festival og er fast visualkunstner på det stemningsfulde spillested Turkis i Aarhus. Hun elsker analoge udtryk og former sine visuals med hænderne og i samspil med koncerterne som de udfolder sig. Udover at lave visuals, er Liv en dygtig fotograf og hun arbejder som lingvist med implementering af Ai-sprogmodeller.
rob abelow: 1 real fan…
rob abelow: 1 real fan…
Why you should focus on getting 1 real fan instead of 1 million streams – how to do it and why? Rob Abelow er en vigtig stemme, når der tales om udviklinger og globale strømninger i musikbranchen. Hans nyhedsbrev ”Where Music’s going” har 8500 artister på modtagerlisten og i dag fortæller han om, hvorfor det er vigtigere (og nemmere) at opbygge en kerne af investerede fans, end at jagte de mange streams på Spotify. Live fra The United Stats of America til Vesterbro.
Om Rob Abelow:
Rob Abelow er grundlægger af ‘Where Music’s Going’, et rådgivningsfirma inden for musikindustrien, der hjælper kunstnere og virksomheder med at være på forkant med fremtidens musikindustri. Tidligere har Rob opbygget Roll Call Records & Management fra en lille geschäft, han grundlagde i sin garage, til en forretning med milliarder af streams og over 10 millioner dollars i omsætning. Rob har 15 års erfaring med ledelse inden for musik og musikteknologi. Han har opbygget et af de førende nyhedsbreve om musikbranchen og rådgivet hundredvis af kunstnere om, hvordan de skaber direkte forbindelser til titusindvis af fans.
Besat Af Musik foregår i de flotte lokaler i Musikhuset København på Vesterbrogade 59. Det er gratis at deltage i konferencen, men da der er et begrænset antal pladser, vil der være et no-show fee på 200 kr., hvis du melder dig til og ikke dukker op. Afmelding senest torsdag den 31. oktober 2024.
Konferencen foregår i Musikhuset København på Vesterbrogade 59.
Alle interesserede musikskabere kan tilmelde sig – uanset om de er medlemmer af Autor, Koda eller lignende.
Kommer du langvejs fra til konferencen og er du medlem af Autor, kan du få dækket dine transportudgifter. Se nærmere under transportrefusion.
Besat Af Musik muliggøres med midler fra Copydan.
tilmeld dig