Netværk

Autors mange netværk er steder, hvor sangskrivere og komponister mødes og kan dele deres passion og få inspiration. Det kan være inden for en genre, en tilgang til sangskrivning, et geografisk område eller noget helt fjerde. Vores netværk er lavet for at styrke både det faglige og det sociale sammenhold blandt udøvende komponister og musikere i Danmark. Og for at styrke fællesskab, mangfoldighed, nysgerrighed og kreativitet.

Netværkene er til for alle medlemmer af Koda og drives med midler fra Koda Kultur.

Få overblik over alle vores netværk herunder.

oppefra

En tegning af et klaver omgivet af potteplanter og en guitar, med ordene "OPPEFRA" over og "AUTOR: NORMA" på klaveret.

OPPEFRA er et nyt netværk for nordjyske sangskrivere, producere og komponister inden for den rytmiske musik. Vi har fokus på at give musikskabere faglig indsigt i de mange aspekter af musiklivet, så alt det udenom ikke forstyrrer det kreative arbejde.

Vi inviterer branchefolk, eksperter og kunstnere til at dele viden om alt det, der omgiver den skabende praksis. Formålet er at styrke den kreative udvikling ved at skabe overblik og sørge for ro i det skabende rum for nordjyske kunstnere – lige meget hvor de er i deres proces og karriere. Netværket Oppefra er et samarbejde mellem Autor og Korma i Aalborg.

OPPEFRA – fordi perspektiv og overblik er afgørende for kreativ vækst. Og selvfølgelig fordi det er os, heroppe nordpå. 

Eksempel på tidligere arrangement: Mads fra Patina og karrierecoach Johannes Dybkjær Andersson gav gode råd til, hvordan du når dit publikum. Læs mere.

komponistkollektivet

Fire par hænder spiller et klaver sammen, med en trækant synlig øverst. Sort og hvidt billede.

Komponistkollektivet er et inkluderende community for komponister på tværs af alle genrer for musik og lydkunst, generationer og erfaringer.

Komponistkollektivet er inspireret af det miljø, såvel som det rum for deling af erfaringer, idéer og oplevelser af ens musik og virke som komponist, der bl.a. er opstået på tværs af generationer og musikgenrer på Autors og DKF’s camp Kompositionscamp.

Formatet er forholdsvist åbent. Det handler om at skabe et fælles miljø hvor man som skabende komponist/musiker kan mødes i et uformelt, trygt og inkluderende rum, spise en middag sammen og tale om de emner som optager os.

Det er muligt at arrangere oplæg, workshops, talks eller lignende, da Komponistkollektivet skabes og defineres af de komponister som har lyst til at være en del af det sammen. 

Komponistkollektivet mødes næste gang:

Skabertrang Aarhus

En bærbar med ordene Skabertrang Aarhus på toppen af en sten i Nyt netværk.
Foto: Amit Agnihotri/Unsplash


Skabertrang Aarhus er et nyt netværk for komponister og sangskrivere i Aarhus og omegn. Gennem en række workshops vil Skabertrang Aarhus sætte fokus på forskellige aspekter af sangskrivningen og blive klogere på muligheder og faldgruber. Jakob Alsbjerg leder netværket.

Næste arrangement:

Skabertrang Aarhus: Styrk dit personlige udtryk
Mandag den 21. september 2026 kl. 19-21
Promus, Vester Alle 15, 8000 Aarhus
Netværket Skabertrang Aarhus, Promus og Autor inviterer til en aften med komponist og underviser Johannes Smed med fokus på, hvordan du kan styrke dit personlige aftryk på din egen musik og dit kunstneriske udtryk.

Læs mere og tilmeld dig.

Osgoods netværk

En mand i sort skjorte og grå bukser sidder på en trappe med en elektrisk guitar af mærket Sunburst i hænderne og et neutralt udtryk i ansigtet.
Will Bernard. PR-foto.

Kresten Osgood fortsætter sine succesfulde netværkstalks fra 5E til blandede venues i København og indimellem andre steder i landet. Osgoods Netværk er en serie netværksmøder og samtaler, hvor Osgood interviewer spændende og inspirerende musikalske personligheder. Oftest med en efterfølgende koncert.

Kontakt: Kresten Osgood på osgood@funky.dk

Næste arrangementer:

Osgoods Netværk: Artist talk med Robert Dick
Fredag den 18. september 2026 kl. 19
Koncertkirken, Blågaards Plads 6A, 2200 København N
Læs mere og tilmeld dig.

Osgoods Netværk i Ribe: Artist talk med Will Bernard
Lørdag den 19. september 2026 kl. 19
Termansens i Ribe
Læs mere og tilmeld dig.

grownup gold

En blå baggrund med ordene GrownUp Gold.

Musiker og sangskriver Stine Liebman har taget initiativet til GrownUp Gold, der arbejder for mere aldersdiversitet i den rytmiske musikbranche. I et samarbejde mellem Autor og GrownUp Gold præsenteres nu et fælles netværk, drevet med midler fra Koda Kultur.

I netværket mødes alle interesserede komponister og sangskrivere over 35 år – og meget gerne et godt stykke over 35 år! Netværksarrangementerne finder typisk sted i København.

Ingen arrangementer på vej pt.

klubben vest

En kvinde, Jullie Hjetland, spiller en akustisk guitar foran en mikrofon i Klubben Vest.
Tdiligere gæst Jullie Hjetland. PR-foto.

Hyggelige arrangementer for komponister og sangskrivere i Randers og omegn. Ofte med mad og et inspirerende besøg udefra af en kunstner, der fortæller om sin musik og karriere samt giver et par numre.

Næste arrangement kommer snart.

BFM

En mand poserer foran et Netværk-optagestudie.

Brancheklubben for Film- og Mediekomponister. Vil du høre mere om netværket og mulighederne for optagelse, så læs mere på www.filmkomponister.dk.

Arbejder du med musik til film og spil? Så kan du med fordel søge optagelse i Brancheklubben for Film og Mediekomponister, BFM – et netværk for danske komponister, som arbejder med audiovisuelle medier, TV, kort-, dokumentar- og spillefilm samt spil.

BFM hører under Koda, er gratis og er fælles for alle medlemmer af Koda.

Kontakt og tilmelding: Lone Nyhuus (lony@filmkomponister.dk)

Autors netværk drives med midler fra Koda Kultur.

Koda Kultur 2021-logoet for støttepuljer.