Lone Wernblad

… udgiver sammen med Bergur Fonsdal Johannesen et album, som indeholder et fabulerende univers for børn OG et album, som er en hyldest til kærligheden og livet, når døden trænger sig på.

Lone Wernblad er sanger, sangskriver, guitarist og komponist. Hun har gennem flere år turneret i Norden med koncerter for børn og voksne samt teaterforestillinger og workshops for børn om Nordens kultur. Lone danner musikalsk makkerpar med færøske Bergur Fonsdal Johannesen. De omsætter følelser og stemninger til sange og legende musikalske udtryk og er lige nu ved at færdiggøre to nye, meget forskellige udgivelser.

Trillebørstur i Nord er et fantastisk, fabulerende musikalsk og kreativt univers for børn, der er fyldt med sange og gode historier om alt muligt utroligt, sjovt og mærkværdigt fra de nordiske lande. Det udkommer som album og lydbog i sensommeren 2022 inkl. undervisningsmateriale for børn om Norden.

Det smukkeste farvel er i en helt anden boldgade. En samling stærke, poetiske sange, der handler om den sorg og kærlighed, der overvældede Lone Wernblad, da hun mistede sin far i 2020.

Sammen med Benjamin Aggerbæk spiller Lone desuden også for mindre børn på krisecentre og hospitaler.

Se mere på lonewernblad.dk