Mette Kathrine Jensen Stærk

…rigsspillekvinde, komponist, fortæller og nu også forfatter. Mette Kathrine er nemlig ude med Mit musikalske modersmål. Fortællinger fra 17 folkemusikalske liv, baseret på samtaler med bl.a. Povl Dissing, Harald Haugaard og Tove de Fries.

“Siden jeg var barn, har jeg nok haft lidt af en slags folkemusik-FOMO. Jeg ville ikke glip af de gode historier. Mens jeg studerede folkemusik i Odense, fik jeg fordybelsesår, og jeg besøgte 80 spillefolk over det ganske land. Fra Thy til Christiania. Fra Povl Dissing til egnsspillemanden. For seks år siden tog jeg en runde til. Det blev dog kun til 17 besøg. Jeg ville høre, hvordan det var at have folkemusikken med som naturligt sprog. Som Det musikalske modersmål“.

“Det var ikke scenemusikkens historier, jeg var ude efter, men samværsformerne og inspirationen fra de traditionelle spillefolk. Det er blevet til en bog med samtaler om bl.a. sangtraditionerne hos Povl Dissing, Benny Holst, Leif Varmark til de instrumentale traditioner hos bl.a. Harald Haugaard, Lars Lilholt og Tove de Fries. Rigtig sjovt er det, når de forskellige samtaler befrugter hinanden med historier fra flere vinkler,” fortæller Mette Kathrine. 

Om sine fremtidsplaner for 2024 fortæller Mette Kathrine: “2024 bliver et godt år! Jeg er ved at komponere De fire årstider i folkemusikform. 12 melodier, som både passer til årstiden, men også til et godt bal. Og så er jeg blevet ansat som musikhistorielærer på folkekons i Esbjerg, og jeg skal skrive en ny bog med arbejdstitlen “Mette Kathrine fortæller danske folkemusikhistorier”. Altså en grundbog i dansk folkemusikhistorie, men viklet som havde det været mundtlige fortællinger.”

“Jeg har jo også mine to orkestre, videtrioen Zenobia og folkemusikduoen Jensen & Bugge, som også har spændende projekter. Og så skal jeg forsøge at være en god mor, hustru og et forholdsvis ok menneske også…”

Læs mere om Mette Kathrines projekter, inkl. Mit musikalske modersmål, på www.mettekathrine.dk.