Tomas Høffding
Tomas Høffding er sangskriver, sanger og bassist i WhoMadeWho. Og nu klar med nyt i eget navn.
Med et musikerliv præget af massive udlandsturneer og kæmpe fester har han med årene følt sig kaldet til at skabe sange ved siden af WhoMadeWho – sange med fokus på det nære, intime og personlige.
Ud af det kommer hans debut-soloalbum på dansk, hvorfra han har sluppet to singler, Kaster at det jeg var ind i bålet og Darupvej 109 (Et liv hvor alt kan og vil ske). Om sine nye sange siger han selv:
“Jeg glæder mig til at spille dem live i en helt anden setting end de kæmpe dansefester, WhoMadeWho-koncerterne er. De er fantastiske, men jeg glæder mig til at turnere herhjemme og synge sange med tekster, som folk umiddelbart forstår – og forhåbentlig kan relatere til.”
Lydmor har synget kor, og Kasper Bjørke har været sparringspartner og leveret additional beats.
Pladen udkommer i januar 2021 og er inspillet med støtte fra DJBFA og Koda Kultur.