Simon Brinck
…er aktuel med romankoncerten Tour de Chambre sammen med forfatter Tine Høeg. Samtidig er han ved at færdiggøre sin uddannelse som filmkomponist.
Den 33-årige guitarist, komponist og lyddesigner Simon Brinck bevæger sig ubesværet mellem at lave musik til film, tv-serier og radiodrama. Han har også samarbejdet med Oh Land og Anja Lahrmann/Excelsior, været en del af Spillemændene (ligesom Bisse) og udgivet det elektroakustiske albumThe Nearness.
Sammen med forfatter Tine Høeg er Simon aktuel med romankoncerten Tour de Chambre, baseret på romanen af samme navn. Bl.a. i København: Østre Gasværk 12. maj og Empire Bio 22. maj samt i Bio Mors ifm. Kulturmødet den 21. august 2021. De lover et musikalsk heartbreak – om forelskelse og det irriterende ved Tinder. ”I stedet for at sige det samme som ordene, kan musikken fortælle noget andet, eller betone en understrøm af følelser,” siger Simon (se teaservideo neders på siden).
Simon er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, har en skandinavisk kandidatuddannelse som udøvende komponist, og lige nu er han ved at færdiggøre sine studier som filmkomponist ved Syddansk Musikkonservatorium.