Anthony Lledo
…er filmkomponist bosat i Los Angeles og aktuel med musik til filmen Smagen af Sult, 2. sæson af Forhøret og en Netflix-serie.
Komponisten Anthony Lledo er født i Danmark, men har siden 2008 boet i Los Angeles, hvor han har komponeret musik til en lang række film og tv-serier.
Anthony har været med til at lave musik til bl.a. X-Men Origins: Wolverine, The Town og Cowboys and Aliens. Han har skabt hele scoret til bl.a. filmen Gettysburg, og i samarbejde med Mikkel Maltha lavede han i 2018 musikken til Journal 64, Christoffer Boes Jussi Adler-Olsen-filmatisering, der blev den højst indtjenende danske film.
Lige nu er Anthony aktuel med musik til Zentropa-filmen Smagen af Sult (A Taste of Hunger, se trailer nedenfor). Han har også lavet musikken til Christoffer Boes serie Forhøret med Ulrich Thomsen og arbejder nu på musikken til 2. sæson. Desuden arbejder han på musik til en ny – endnu hemmelig – tv-serie til Netflix.
Se mere på Anthony Lledos hjemmeside.