Oh Land

Nanna Øland Fabricius er én af Danmarks mest fremtrædende kunstnere i både ind- og udland. Hun har lavet titelsangen til julekalenderen Julefeber på DR1 sammen med Jesper Mechlenburg.

Oh Land er en lysende stjerne på den danske pophimmel. Før hun blev det, var hun i gang med en lovende balletkarriere, som blev bremset af en rygskade. Og hvad gør man så? Så ser man mod musikken!

Som 22-årig skrev og producerede hun sit debutalbum, Fauna, som sikrede hende et internationalt gennembrud. I 2019 udgav hun sit femte album, Family Tree.

De seneste år har hun også komponeret til kunstudstillinger, været dommer i X-Factor, lavet musik til balletforestillingen Snedronningen og udgivet den officielle sang til UNICEFs U-landskalender.

Senest har hun sammen med Jesper Mechlenburg lavet – og sunget – titelmelodien til DR-julekalenderen Julefeber.

Play
Oh Land: Family Tree